Figur 1: Horisontsystemet med azimut og højde.
Horisontkoordinaterne azimut og højde.
Af .

Astronomiske koordinatsystemer anvendes til at beskrive himmellegemers positioner på himlen. Det sker ved brug af to sfæriske koordinater, der svarer til geografers brug af længde- og breddegrader til angivelse af positioner på jordkloden.

Til fastlæggelse af et koordinatsystem kræves en akse (jævnfør jordaksen) med en tilhørende ækvatorcirkel, som står vinkelret på aksen, samt valg af et nulpunkt på denne ækvator (jævnfør Greenwich-meridianen).

Horisontsystemet

Aksen er her givet ved lodlinjen, og grundplanet er horisonten, dvs. planet vinkelret på lodlinjen gennem iagttagerens øje. De to koordinater er azimut (Az) og højde (h). De illustreres på figur 1, hvor himmelkuglen ses udefra.

Ækvatorsystemet

Figur 2: Ækvatorsystemet med timevinkel, rektascension og deklination.
Deklination og rektascensionen
Af .

Aksen er her givet ved Jordens rotationsakse, og grundplanet er himlens ækvator, dvs. planet vinkelret på aksen. De to koordinater er rektascension (α) og deklination (δ). De illustreres på figur 2.

Timevinkelsystemet

Her er tale om et koordinatsystem, som bruges ved overgang fra horisonkoordinater (Az, h) til ækvatorkoordinater (α, δ). Hertil bruges himmellegemets timevinkel, der illustreres på figur 2.

Ekliptikasystemet

Figur 3: Ekliptikasystemet med ekliptikal længde og bredde.
Ekliptika og forårspunkt
Af .

Grundplanet er her ekliptikaplanet, der dannes af Jordens årlige bane omkring Solen. De to koordinater er ekliptikal længde (λ) og ekliptikal bredde (β). De illustreres på figur3.

Galaktiske system

Figur 4: Galaktiske system med galaktisk længde og bredde.
Himlens nordpol og sydpol
Af .

Grundplanet er her Mælkevejsgalaksens symmetriplan. De to koordinater er galaktisk længde (l) og galaktisk bredde (b). De illustreres på figur 4.

Tilsyneladende sted, sande sted og middelsted

Himmellegemers koordinater ændres på grund af to effekter

  • Aberration er en årlig retningsændring, der skyldes Jordens bevægelse omkring Solen. Aberration kan opleves i dagligdagen fra en bil, et tog eller et fly i silende regn. Regndråber, som løber ned ad en siderude, skifter ved bevægelse retning fra lodret til skrå.
  • Nutation er en koordinatændring, som skyldes Månens påvirkning af jordaksens retning. Perioden er her 18.6 år.

Uanset hvilket koordinatsystem man bruger, beskriver en stjernes koordinater, som de umiddelbart måles, retningen til det tilsyneladende sted. Når de korrigeres for aberration, får man det sande sted. Efter korrektion for både aberration og nutation siges koordinaterne at angive stjernens middelsted.

Geocentriske, heliocentriske og barycentriske koordinater

Ved beskrivelsen af de forskellige typer astronomiske koordinater har der ikke været lagt vægt på, hvor koordinatsystemets centrum befandt sig. For horisontsystemet er iagttageren det eneste naturlige centrum (topocentriske koordinater).

For de øvrige systemer kan centrum flyttes, hvis der er behov for det. Man taler så om hhv. geocentriske, heliocentriske eller barycentriske koordinater med udgangspunkt i hhv. Jordens centrum, Solens centrum eller tyngdepunktet for Solsystemet, barycentret.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig