Barselsdagpenge er en social ydelse, der udbetales til forældre på barselsorlov.
Såvel moderen som faderen har ret til barselsdagpenge. Tilsammen har de ret til 52 ugers orlov med dagpenge, fordelt med 4 uger før fødslen til moderen og derefter 24 uger til hver forældre, idet nogle af ugerne kan overdrages til den anden. For at være berettiget til barselsdagpenge, skal man have tilknytning til arbejdsmarkedet. Nyuddannede kan dog også få barselsdagpenge, og det er muligt at starte en uddannelse medens man er på barselsdagpenge.
I 2025 blev det med virkning for 2026 besluttet, at selvstændige kan arbejde i op til 3.5 timer om ugen og fortsat modtage barselsdagpenge. Det er første gang, at personer på barsel kan arbejde samtidig med, at de modtager barselsdagpenge.
Reglerne for barselsdagpenge administreres af Udbetaling Danmark.
Arbejdsgivere, der udbetaler løn til ansatte under barsel, kan hos kommunen få refunderet det beløb, der svarer til barselsdagpengene. Det skyldes, at der i de fleste overenskomster er aftaler om, at der udbetales fuld løn under typisk de første 26 ugers barsel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.