Bolsjevismen blev formuleret af Vladimir Lenin, da han i 1902 i et skrift slog til lyd for, at partiet burde udvikles til en stramt centraliseret organisation, og medlemsskaren begrænses til en politisk bevidst elite af professionelle revolutionære, som med konspiratoriske midler kæmpede for en voldelig samfundsomvæltning. På partiets anden kongres i 1903 fik dette synspunkt dog ikke flertal. Men ved en afstemning blev partiet splittet i to fløje, og Lenins fløj vandt siden majoriteten i centralkomitéen og i redaktionen af partiorganet Iskra.
På denne baggrund kaldte leninisterne sig selv for bolsjevikker (flertalsfolk) og deres modstandere for mensjevikker (mindretalsfolk, af russisk mensje 'færre'), hvilket gav indtryk af, at leninisterne havde flertal i partiet som helhed. Mensjevikkerne ønskede modsat Lenin at skabe et bredt masseparti i lighed med andre europæiske socialdemokratier. De to parter samarbejdede dog under Revolutionen i 1905 og nærmede sig også hinanden ideologisk. Men i 1912 dannede leninisterne en rent bolsjevikisk centralkomité, og dermed kom det til et definitivt brud mellem fløjene, selvom de formelt stadig indgik i samme parti.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.