Bordeller har eksisteret i mange kulturer og bysamfund. I Danmark har ordet bordel været brugt siden middelalderen, og betegnelser som horehus, offentligt hus, jomfruhus og portkvindehus har på forskellige tidspunkter dækket samme funktion. Navnevalget har ofte afspejlet samtidens moralske opfattelser af prostitution, fra nedsættende betegnelser som utugtshus til mere neutraliserende eller endda positive som glædeshus.
I middelalderen og renæssancen kunne offentlige badstuer fungere som bordeller, hvor bad, forplejning og seksuelle ydelser foregik i samme miljø. Bordeller blev typisk placeret i bestemte gader eller kvarterer i større byer, hvilket afspejlede forsøg på at regulere og afgrænse prostitutionens synlighed og sociale betydning.
I anden halvdel af 1800-tallet indførte politiet kontrol med prostituerede i danske byer. De, der var registreret som "offentlige kvinder", kunne i en periode være pålagt at være knyttet til bestemte bordeller, selv om registreringen i praksis skete ved anholdelse og lægekontrol. I 1901 blev bordeldrift forbudt i Danmark, som led i en bredere afvikling af det offentlige prostitutionssystem.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.