Bulløs pemfigoid er en hudsygdom i gruppen af kroniske autoimmune blæresygdomme. Bulløs pemfigoid forekommer næsten udelukkende hos ældre. Risikoen for at udvikle sygdommen synes at stige med alderen.
Bulløs pemfigoid er en organspecifik, autoimmun sygdom. Antistofferne, som produceres af immunsystemet, ødelægger fæstestrukturerne (hemidesmosomerne), der hæfter overhuden til læderhuden. Resultatet er, at der opstår blærer i huden. Blærernes "tag" eller "låg" består af alle lag i overhuden.
Huden kan klø voldsomt og meget generende. Kløen kan opstå flere måneder inden, der kommer blærer. Inden der kommer blærer kan huden se normal ud, eller der kan være et flammende, spredt eksematøst udslæt. Når blærerne kommer, ses et varierende antal centimeterstore, væskefyldte blærer spredt på krop, arme og ben. Brister en blære, opstår der et overfladiske sår. Almentilstanden er normalt ikke påvirket – bortset fra den ulidelige kløe. Sygdommen har et kronisk, svingende forløb. Ubehandlet er det en farlig hudsygdom.
Diagnosen bekræftes ved hjælp af hudbiopsier, som undersøges histologisk og immunhistokemisk. Ved immunhistokemi påvises antistoffer, der sidder på fæstestrukturerne i overgangszonen mellem læderhuden og overhuden. Disse antistoffer kan også påvises i blodet.
Behandlingen af bulløs pemfigoid går ud på at dæmpe den "overreaktion" i immunsystemet, der er årsag til sygdommen. I første omgang kan man forsøge at behandle med stærke steroidcreme. Men i mange tilfælde er det nødvendigt at bruge systemisk behandling, ofte med kortikosteroider. Andre immundæmpende lægemidler kan også anvendes. Mange skal behandles i nogle år, før sygdommen klinger af.
Mortensaften er aftenen den 10. november. På mortensaften lader vi en gås lade livet som straf for, at gæssene i byen Tours røbede Morten, der havde gemt sig i gåsestien, fordi han ikke ville være bisp.
Våbenstilstandsaftalen, der markerede afslutningen på 1. Verdenskrig i 1918, blev indgået af krigens parter med virkning fra den 11. november kl. 11.
Regeringen har præsenteret et udspil til en ny karakterskala der skal erstatte 7-trinsskalaen fra 2006, som blandt andet er blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.