Cachette, (fr. 'skjulested', afledn. af cacher 'skjule'), inden for egyptologi det sted, hvor de gamle egyptere deponerede umistelige værdier. Forfædres mumier og gravudstyr, der ikke kunne beskyttes mod gravrøveri, blev gemt i hemmelige fællesgrave. Statuer og statuetter, som ikke længere var aktuelle i templerne, men alligevel omfattet af pietet, blev begravet i tempelgårde. De vigtigste cachetter er: 1) Cachetten i Deir al-Bahri med bl.a. mumierne af Tao 2., Ahmose 1., Amenophis 1., Tuthmosis 1., 2. og 3., Seti 1., Ramses 1., 2. og 9. 2) Cachetten i Kongernes Dal med bl.a. mumierne af Amenophis 2.-3., Tuthmosis 4., Merenptah, Siptah, Seti 2. og Ramses 4.-6. 3) Cachetten i Deir al-Bahri med 153 sarkofager og mumier af Amonpræster fra slutningen af 21. dynasti samt en del gravgods. 4) Cachetten i Karnaktemplet med ca. 800 statuer og ca. 17.000 bronzefigurer. 5) Cachetten i Luxortemplet med 26 statuer.