Den gyldne regel er et etisk princip, der foreskriver, at man skal handle mod andre, som man ønsker, at de skal handle mod en selv.
En negativ formulering af princippet, som undertiden kaldes "sølvreglen" (på engelsk the silver rule), siger, at man ikke skal gøre noget mod andre, som man ikke ønsker, at de gør mod en.
Som handlingsregel er den gyldne regel beslægtet (men ikke sammenfaldende) med andre etiske tommelfingerregler, såsom "at man skal ønske for andre, hvad man ønsker for sig selv" eller "at man skal elske andre som sig selv".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.