En exciteret tilstand er en tilstand af et system med højere energi end den energetisk lavest mulige tilstand. Ifølge kvantemekanikken kan et atom, molekyle eller fast stof kun have ganske bestemte diskrete energier. Tilstanden med den laveste energi kaldes grundtilstanden; de øvrige er exciterede tilstande.

Faktaboks

Etymologi
Ordet excitere kommer fra latin excitare 'vække, anspore'.
Også kendt som

eksiteret tilstand; anslået tilstand

Medmindre systemet udsættes for en særlig behandling (se fx laser), er atomer og molekyler ustabile i exciterede tilstande, og de henfalder typisk i løbet af brøkdele af et sekund til grundtilstanden under lysudsendelse (fx fosforescens og fluorescens).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig