exitpoll

Exitpolls giver normalt et ret godt billede af, hvad vælgerne på et konkret valgsted faktisk har stemt. Det forudsætter dog, at det er lykkedes at få svar fra en stor del af vælgerne på valgstedet, og at der ikke er nogen systematik i, hvem der ikke har villet deltage i undersøgelsen, hvilket naturligvis er frivilligt.

Kvaliteten af en exitpoll er også nem at måle, idet resultatet skal ligge tæt på det officielle valgresultat fra det pågældende valgsted.

Exitpolls fra flere repræsentativt udvalgte valgsteder giver desuden mulighed for at beregne et ret nøjagtigt billede af udfaldet af hele valget. Det kan så foreligge ganske kort efter – eller måske endda før – at valgstederne har lukket for afstemning, og dermed inden det foreløbige (eller evt. det officielle) valgresultat kan foreligge.

Derfor bliver exitpolls mest brugt i forbindelse med mediernes valgudsendelser, hvor det anses for vigtigt at komme så tidligt som muligt med strømpile om valgresultatet. De første danske exitpolls blev da også gennemført i snævert samarbejde med DRTV. De blev først gennemført i Odder, senere i Herning, Odense og København i forbindelse med EF-folkeafstemningen i 1972. Det var den indtil da mest omfattende exitpoll i verden. Enkelte spørgsmål om vælgeren selv og lidt andet betød i begge tilfælde, at det var muligt også at belyse vælgeradfærden i forskellige persongrupper, ikke bare det overordnede afstemningsresultat.

Ved kommunalvalg er der også blevet gennemført exitpolls, således i København (1993 og 1997) og – om end i mindre skala – i Odense, Vissenbjerg og Svendborg.

• meningsmåling
• valg
• folketingsvalg