Forsøgsetik er filosofiske undersøgelse af etiske spørgsmål, der er relateret til forsøg med mennesker eller dyr. I forsøgsetik er forsøgsobjektets etiske status afgørende.
I princippet rejser alle videnskabelige forsøg med objekter, som kan skades eller ødelægges af forsøget, et etisk spørgsmål. Forsøget gøres for at opnå et resultat, en ny viden, som måske kan bruges i fremtiden. Dette må afvejes mod risikoen for skade og ødelæggelse. Også ikke-videnskabelige forsøg kan siges at rejse etiske spørgsmål. Der gøres mange forsøg på at løse store konkrete problemer i fx menneskets omgang med naturen. Et eksempel er udvikling og brug af genmodificerede afgrøder. Her har fokus været på helbredseffekten på mennesker, men debatten drejer sig også om risikoen for skade på naturen.
I forsøgsvirksomhed er der normalt fokus på de ønskede effekter. Men der viser sig ofte uventede side-effekter, eller bivirkninger. Spilteori drejer sig om at få det bedste resultat i systemer med elementer af tilfældighed og uforudsigelighed. Her bruges ofte et minimax princip: At minimere risikoen for det maksimale tab. Den praktiske etiks formål kan siges at skulle handle klogt for at opnå det gode. Det taler for at der i planlægningen af forsøg skal bruges tid på at overveje worst case.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.