føtalt kredsløb

Da lungerne ikke fungerer før fødslen, får fosteret tilført ilt gennem blodet fra moderkagen (placenta). Iltrigt blod går til barnet gennem navlestrengsvenen (vena umbilicalis). De to navlestrengsarterier (arteriae umbilicales) fører det 'brugte', iltfattige blod tilbage til moderkagen.

Navlestrengsvenen fortsætter som nedre hulvene (vena cava inferior) til hjertet, men afgiver først en gren til leveren, hvor næringsstoffer fra moderen og en del af ilten optages. Efter at have passeret gennem leveren kobles de to grene sammen før indgangen til højre forkammer. Herfra ledes størstedelen af blodet gennem en åbning (foramen ovale) i forkammervæggen direkte over i venstre forkammer, derefter til venstre hovedkammer og til aorta. Resten ledes fra højre forkammer ned i højre hovedkammer. Størstedelen af dette blod ledes så direkte over i aorta via et blodkar (ductus arteriosus), der forbliver åbent i fosterlivet og forbinder lungepulsåren med kropspulsåren, så blodet kan strømme forbi lungerne, som endnu ikke er i brug. Kun omkring fire procent ledes via lungepulsåren (truncus pulmonalis) til ernæring af lungevævet. Aorta modtager dermed blod fra både ductus arteriosus og fra venstre hovedkammer. Fra aorta ledes blodet tilbage til moderkagen.

Efter fødslen, når barnets lunger sørger for iltoptagelsen, vil ductus arteriosus lukke sig og kan genfindes som en bindevævsrest (ligamentum arteriosum) mellem lungepulsåren og aorta. Også en del af den oprindelige navlestrengsarterie tilbagedannes, således at den mellem den indre bækkenpulsåre (arteria iliaca interna) og navlen er omdannet til en bindevævsstreng (ligamentum umbilicale mediale) i bugvæggen. I leveren vil resterne efter navlestrengsvenen gå i en fold i bughinden (peritoneum) fra navlen og til leveren, omdannet til leverens runde ligament (ligamentum teres hepatis).

• graviditet
• foster
• hjertet