Hår, huddannelser, der er typiske og specielle for pattedyr, og som danner deres pels.

De fleste pattedyr har to slags hår, dækhår og uldhår. Dækhår er grove og danner pelsens ydre lag; til deres hårsække kan være knyttet talg- og duftkirtler. Uldhår er blødere og krusede og findes i bunden af pelsen; de tjener varmeisolation. Dækhår kan lokalt være udformet som varbørster (vibrissae), der er lange og stive, og hvis hårsække er omgivet af store blodrum; når disse fyldes, rejser håret sig, og selv en svag berøring af varbørstens spids registreres af talrige nerveender ved dens basis. Varbørster findes især på overlæben, knurhår, over eller under øjet og på bugen. Andre specialiserede hår er stive børster, fx på ryggen af vildsvin. Pigge er millimetertykke, meget stive og spidse hår, der bruges til forsvar og findes hos fx pindsvin og hulepindsvin.

Hår afkastes med mellemrum og erstattes af nye. Hos mange pattedyr sker fældningen løbende, men hos de fleste er den knyttet til en kortere periode, oftest én gang årlig. Mange nordiske pattedyr gennemgår en forårsfældning af både dæk- og uldhår; de nye uldhår vokser ud senere end dækhårene og når først deres fulde længde om efteråret. Når pelsen hos andre er forskellig sommer og vinter, skyldes det et pelsskifte både forår og efterår, der i mange tilfælde er forbundet med et farveskift, så at vinterpelsen bliver gråligere, evt. hvid (fx snehare), og dertil tykkere.

Vedr. anvendelse af dyrehår til tekstiler, se naturfibre.

Plantehår

Planter har udvækster fra overhuden (epidermis) kaldet trichomer eller hår. Hår kan sidde overalt på planten, også på rødderne. De betegnes ofte efter deres udseende eller funktion som fx korte, bløde dunhår, krumme, snoede filthår, stjerneformede hår og klatrehår. Kirtelhår, der udskiller æteriske olier, findes hos mange blomsterplanter og er især karakteristiske for arter i læbeblomstfamilien, som omfatter krydderurter, fx merian, mynte, rosmarin, salvie og timian. Kirtelhårene består af en stilk og et hoved, som frigiver de flygtige olier ved en let berøring.

Absorberende hår findes som rodhår nær rodspidsen; de ses fx tydeligt på spiret karse. Deres funktion er at øge arealet af rodens absorberende overflade. Absorberende hår kan også findes på blade; især inden for ananasfamilien i form af skjoldhår, der opsuger både vand og næringssalte. Spansk mos, Tillandsia usneoides, der hører til ananasfamilien, vokser i Mellemamerikas tågeskove oppe i trækronerne. Planterne har ingen rødder, men opsuger dug med næringssalte vha. skjoldhårene.

Hår hos kødædende planter udviser en særlig stor variation. Lokkehår udskiller sukker for at tillokke insekter. Andre hår udskiller enzymer og opsuger derefter næringsstofferne, med mindre der findes endnu andre specialiserede hår hertil.

Undertiden skelnes mellem hår, trichomer, og emergenser, hvori også væv beliggende under overhuden indgår som fx fangsthårene hos soldug og brændehår hos nælde. Tætsiddende hår, en hårklædning, kan have betydning som forsvar mod bl.a. insekter ved at hindre deres munddeles bidefunktion eller besværliggøre bevægelser og som beskyttelse mod stærk sol, idet døde, luftfyldte hår tilbagekaster lys. Hårklædning kan også medvirke til at mindske vandfordampning.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig