Hår, huddannelser, der er typiske og specielle for pattedyr, og som danner deres pels.
De fleste pattedyr har to slags hår, dækhår og uldhår. Dækhår er grove og danner pelsens ydre lag; til deres hårsække kan være knyttet talg- og duftkirtler. Uldhår er blødere og krusede og findes i bunden af pelsen; de tjener varmeisolation. Dækhår kan lokalt være udformet som varbørster (vibrissae), der er lange og stive, og hvis hårsække er omgivet af store blodrum; når disse fyldes, rejser håret sig, og selv en svag berøring af varbørstens spids registreres af talrige nerveender ved dens basis. Varbørster findes især på overlæben, knurhår, over eller under øjet og på bugen. Andre specialiserede hår er stive børster, fx på ryggen af vildsvin. Pigge er millimetertykke, meget stive og spidse hår, der bruges til forsvar og findes hos fx pindsvin og hulepindsvin.
Hår afkastes med mellemrum og erstattes af nye. Hos mange pattedyr sker fældningen løbende, men hos de fleste er den knyttet til en kortere periode, oftest én gang årlig. Mange nordiske pattedyr gennemgår en forårsfældning af både dæk- og uldhår; de nye uldhår vokser ud senere end dækhårene og når først deres fulde længde om efteråret. Når pelsen hos andre er forskellig sommer og vinter, skyldes det et pelsskifte både forår og efterår, der i mange tilfælde er forbundet med et farveskift, så at vinterpelsen bliver gråligere, evt. hvid (fx snehare), og dertil tykkere.
Vedr. anvendelse af dyrehår til tekstiler, se naturfibre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.