hjemmeværn

Hjemmeværn består typisk af deltidsuddannede frivillige underlagt det nationale forsvar. Kerneopgaver er bevogtning og overvågning af områder og kritisk infrastruktur, objektsikring, støtte til værnene, værtsnationsstøtte samt bistand til politi og redningstjenester ved eftersøgninger, naturhændelser og større arrangementer. Dette er de typiske opgaver for de vesteuropæiske hjemmeværn, men dette kan dog variere, og eksempelvis i Sverige dækker Hemvärnet hele konfliktskalaen fra samfundsstøtte i fred til egentlig krig. Hjemmeværnet er ofte en skalerbar styrke, som kan aktiveres efter behov. Denne måde at organisere en militær styrke på er billigere end at have professionelle soldater ansat på fuld tid. Et andet kendetegn for et hjemmeværn er, at de tjenstgørende har et stort kendskab til lokale forhold – de bor i området og kender naturen, beboerne og andre særlige forhold, der kan være nyttige i løsningen af opgaven.

Tjenesten er normalt kontraktbaseret og forenes med civilt arbejde eller studier. I Danmark optages man som frivillig ved at underskrive kontrakt og gennemføre uddannelse fastsat i lov og bestemmelser. I Sverige sker tjenesten på baggrund af et individuelt aftalegrundlag med et årligt tidskrav på typisk 4–15 døgn. I Norge indkaldes eller tiltræder man i Heimevernet efter regler i forsvarslovgivningen, enten som værnepligtig med årlige øvelser eller som frivillig på kontrakt. For mange er der tale om en fritidsbeskæftigelse svarende til alle mulige andre fritidsinteresser. De frivillige motiveres til at gøre tjeneste af forskellige årsager. Spørgeundersøgelser blandt frivillige i Danmark viser, at de mest almindelige årsager hos de frivillige er ønsket om at hjælpe lokalsamfundet og deres land og gøre en forskel samt interesse for det militære. Hertil kommer det sociale aspekt.

Hjemmeværn er militære enheder, men ikke selvstændige værnsgrene. De indgår i den nationale forsvarsstruktur og kan aktiveres ved øvelser, krise og krig. Oftest har de kun håndvåben udleveret såsom en pistol eller en riffel. De har ikke egne politibeføjelser, men kan indsættes sammen med politiet, hvis myndighed de agerer under. Bistand til politiet ydes efter nationale regler og sker under politiets ledelse.

I Danmark reguleres Forsvarets bistand til politiet i politiloven, og Hjemmeværnet løser opgaver som afspærring, overvågning og eftersøgning efter anmodning.

Norge har tilsvarende regler for militær bistand til politiet. I de vestlige demokratier er der et stærkt ønske om, at forsvaret og egentlige militære styrker ikke benyttes i ens eget land. Derfor vil myndighederne som regel altid forsøge at aktivere hjemmeværn først, og kun derefter egentlige militære styrker.

Gendarmerikorps og nationalgarder har oftest en permanent, men afgrænset politimyndighed. Som professionelle på fuld tid adskiller de sig fra hjemmeværn ved at udøve bestemte politiopgaver med fulde beføjelser. I Frankrig er Gendarmeriet (Gendarmerie nationale) en væbnet politistyrke med politi- og militæropgaver, mens Nationalgarden (Garde nationale) samler de operative reserver i både de væbnede styrker, gendarmeriet og politiet. Lande, som tidligere har været en del af det franske koloniimperium, har ofte videreført denne måde at løse politiopgaver på.

Spaniens Civilgarde (Guardia Civil) ligner det franske gendarmeri og har f.eks. permanent ansvar for politiopgaver ude på landet og for grænsekontrol, kystvagt, havne og lufthavne. I Danmark har Hjemmeværnet også bistået med bl.a. grænsekontrol siden 2016 for at aflaste politiet, men dette sker efter konkret aftale og under politiets myndighed.

Også Danmark har haft et gendarmeri i form af grænsegendarmeriet.

Efter murens fald nedprioriterede en del lande deres territoriale forsvar og dermed deres hjemmeværn, som skulle løse en række støttefunktioner i totalforsvaret. Denne tendens er dog vendt.

Efter 2014 og især efter 2022 har flere lande styrket territoriale reserve- og hjemmeværnsfunktioner. Der ses højere prioritet af beskyttelse af kritisk infrastruktur, hurtig lokal indsættelse, værtsnationsstøtte og tættere samvirke med civilsamfund og arbejdsgivere.

Sverige har udbygget Hemvärnet, Norge øger kapacitet og udstyr i Heimevernet, Tyskland har etableret en samlet Heimatschutzdivision, og i Frankrig genoprettedes Nationalgarden i 2016 oven på en række terrorangreb. I Ukraine spillede den ukrainske Nationalgarde en vigtig rolle i at afværge det russiske angreb og forsøg på at indtage Kiev.

• Hjemmeværnet
• gendarmeri
• politi