Imperator var en ærestitel, hvormed soldater under den romerske republik hyldede en sejrrig general. I kejsertiden (fra 27 f.v.t.) blev imperator en del af kejserens titel og/eller navn og kendetegnede dels at han var hærens øverstbefalende, dels at han var den eneste, der kunne afholde triumftog.

Faktaboks

Etymologi

Ordet imperator betyder 'hersker' på latin.

I perioden 1721-1917 var Imperator Vserossijskij den officielle betegnelse for de russiske herskere; se alrussisk kejser.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig