Kaution er overtagelse af en økonomisk risiko, som bæres af en kreditor i et skyldforhold, med den virkning, at kautionisten sammen med debitor hæfter for opfyldelsen af debitors betalingspligt.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kaution kommer af latin cautio 'forsigtighed, sikkerhed', af cavere 'passe på, sikre'.
Et kautionsløfte knytter sig som oftest til et andet kontraktforhold, som kaldes hovedforholdet. Det krav, som kreditor har på debitor i hovedforholdet, suppleres af et eventuelt krav på kautionisten, kaldet kautionsfordringen. Kautionistens betalingspligt bliver kun aktuel, hvis skyldneren ikke opfylder hovedfordringen, der i så fald kan gøres gældende mod kautionisten.
Set fra en kreditors side fungerer kaution som sikkerhed på linje med fx pantsætning af fast ejendom; sikkerhedens værdi afhænger af henholdsvis kautionistens fremtidige betalingsevne og pantets fremtidige værdi. I begge tilfælde er der tale om at reducere kreditors økonomiske risiko for, at hovedfordringen ikke bliver opfyldt.
For kreditor kan en kaution være afgørende for kreditydelsen i hovedforholdet, fordi den økonomiske risiko af kreditor ellers vurderes som for høj. I praksis er pengeinstitutters lån til virksomheder, der drives i selskabsform, ofte betinget af, at selskabets ejer forpligter sig som kautionist.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.