kernekraftsdebatten

To store reaktorhavarier, dels på Tremileøen, Pennsylvania, USA, i 1979, hvor udslippet var yderst begrænset, dels på Tjernobyl i 1986, hvor der var et meget stort udslip, har skadet tiltroen til denne form for elproduktion. Fx afstod UNCED, FN's konference for miljø og udvikling, i 1992 fra at anbefale en udbygning af kernekraften som en løsning på de globale klimaproblemer.

Med Niels Bohr som formand for Atomenergikommissionen blev de første skridt taget til opførelsen af kernekraftværker i Danmark. Det nye forsøgsanlæg Risø, der blev indviet i 1958, skulle forberede arbejdet. I de første år efter oprettelsen af Risø var der kun sporadisk debat i Danmark om fordele og ulemper ved den fredelige udnyttelse af kernekraften.

Heller ikke fra de danske elselskaber blev der i disse tidlige år manifesteret større interesse for at opføre kernekraftværker. I kølvandet af den voksende, internationale interesse for miljøproblemerne blev den fredelige udnyttelse af kernekraften dog med årene genstand for livlig diskussion i medierne. Midt under oliekrisen i 1973-74 planlagde den jysk-fynske elværksorganisation ELSAM at opføre et kernekraftværk. Hermed tog den danske debat om kernekraften (eller atomkraften, som den ofte benævnes i danske medier) for alvor fart. Som et modspil over for ELSAM's planer stiftedes græsrodsorganisationen OOA, Organisationen til Oplysning om Atomkraft. Modstanden fik yderligere næring, da regeringen i 1976 fremsatte forslag om at opføre fem kernekraftværker inden 1995. Også opførelsen af det svenske Barsebäckværk i årene 1975-77, placeret ca. 25 km fra København, fremkaldte betydelig offentlig debat.

I 1985 vedtog Folketinget, at der ikke må anvendes kernekraft til energiproduktion i Danmark. Dermed blev der sat et foreløbigt punktum for den årelange debat for og imod brugen af kernekraft i Danmark. OOA stoppede sin virksomhed i 2000.

Som reaktion mod den intense virksomhed fra OOA oprettedes i 1976 REO, Reel Energi Oplysning, som fremførte kernekrafttilhængernes synspunkter. Kernekraft som en realistisk energiforsyning er i 2000-t. blevet mere synlig, dels som en løsning på den stadig store stigning i elforbruget, som led i forsyningssikkerhed, dels som et led i indsatsen mod drivhuseffekten. Selv en "grøn" debattør som James Lovelock, manden bag Gaiateorien, går ind for denne løsning nu. Vedvarende energi som fx vindkraft kan ikke følge med i efterspørgslen på energi. Bl.a. Finland har et omfattende kernekraftprogram, ligesom kernekraften er en betydelig del af Frankrigs energiforsyning. I 2014 var ca. 1/3 af elproduktionen i EU baseret på kernekraft.

• OOA
• kernekraftværk
• Barsebäckværket