En kliché er i dag en trykplade, men oprindelig specifikt en trykplade til bogtryk. Pladen anvendtes i ældre tid til trykning af især illustrationer i bøger og aviser. I begyndelsen blev den fremstillet kemigrafisk af zink eller kobber, senere i støbeteknik af kunststof. Klicheen skulle afløse det gamle, håndværksmæssige arbejde med at skære trykplader i træ (xylografi).
Faktaboks
- Etymologi
-
af fransk cliché, af clicher 'aftrykke'
Teknisk set inddelte man i gamle dage klichéer i tre kategorier: stregætsninger, autotypier (dvs. halvtonebilleder med motivet fotograferet gennem et rasternet) og farveætsninger. Den første autotypi, der vides indført i Danmark, var halvtonegengivelsen gennem et fintmasket silkenet af en tegning af maleren Otto Bache i F. Hendriksens tidsskrift Ude og Hjemme i juli 1879.
Da den østrigske reproduktionsanstalt Angerer & Göschl (1870-1983) kort tid derefter havde konstrueret det meget finere glasrasternet, var det også F. Hendriksen, der som den første herhjemme i 1883 lancerede autotypien i dens færdige form. Herefter forsvandt de træskårne "stokke" – xylografiske trykplader – efterhånden ud af dansk billedreproduktion. Som en af de første aviser i Europa trykte Vendsyssel Tidende med autotypier fra den 20. juli 1889.
I nutidig sprogbug anvendes ordet kliché dog ofte uspecifikt om enhver slags trykplade.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.