kommunaldirektør

Oprindelig var titlen kæmner eller byrådssekretær. Begge titler forsvandt med Kommunalreformen i 1970 for at blive afløst af betegnelsen kommunaldirektør. Men vejen til det kommunale topjob var stadig ofte en kommunal uddannelse, hvor man fx. begyndte som elev i en kommune og arbejdede sig op. I dag er kommunaldirektøren typisk akademiker, oftest med en samfundsvidenskabelig uddannelse bag sig, suppleret med en række ledelsesuddannelser.

"Borgmestre forgår – embedsværket består" sagde man engang. Borgmestrene er på valg hvert fjerde år, mens embedsmændene havde en anderedes tryghed. Sådan er det ikke mere. Først var i 2007 Strukturreformen et stort udskillelsesløb. 271 kommuner med hver sin kommunaldirektør blev til 98. Dermed mistede en række kommunaldirektører jobbet. Reformen betød samtidig, at kommunerne blev langt større, opgaverne mere komplekse. Siden er stillingen blevet mere krævende og fyringer blevet hyppigere. I 47 af de 98 kommuner sagde man mellem august 2021 og maj 2025 farvel til kommunaldirektøren. Syv af disse blev ansat som kommunaldirektør i en anden kommune i perioden. Lige som blandt borgmestrene har man også i de kommunale direktioner set flere sygemeldinger med stress.

Stillingen som kommunaldirektør åbner dog også i dag en større karrierevej. Flere kommunaldirektører er blevet departementschefer, og ledere af store organisationer som Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors.

Lønnen for en kommunaldirektør er offentlig, og den er bestemt af kommunestørrelse. I toppen finder man stadsdirektørerne med 2,5 mio. kr. om året, mens kommunaldirektøren på Ærø, en af de helt små kommuner, får lidt over 1,4 mio. kr. Det er dog sjældent, at den kommunale topchefs løn er til debat. Debat er der til gengæld næsten altid om de "gyldne håndtryk", som fyringen af en kommunaldirektør udløser. I enkelte tilfælde har de været over fire mio. kr. som kommunen skal af med.

Det er kommunalbestyrelsen, der ansætter og afskediger kommunaldirektøren, og årsagerne kan være mange. Nogle gange er årsagen kommunaldirektørens personaleledelse, men også at man gerne vil have "en anden profil". Ofte er det samarbejdet med borgmesteren der er årsagen. Komponent, som er kommunernes fælles udviklingscenter, har beskrevet forholdet mellem de to topledere sådan:

"Når en ny borgmester eller kommunaldirektør tiltræder, kræver det tid og fokus at opbygge nye samarbejdsrelationer. Samspillet mellem borgmester og kommunaldirektør er afgørende for at skabe sammenhæng i kommunens politiske og administrative ledelse."

Kommunaldirektøren er ikke den eneste direktør i en kommune. Kommuner har forskellige direktionsmodeller, hvor de øvrige fagdirektører refererer til kommunaldirektøren. Der er ca. 400 kommunale direktører. Af dem er 35 % kvinder. Når det selve selve topledelsen er der indtil videre langt til lighed. Af de 98 kommunaldirektører er de 21 kvinder.