konstituering

Konstitueringsprocessen starter uformelt, så snart der er bare nogenlunde pålidelige resultater fra stemmeoptællingen, så man kan se, hvor mange mandater de forskellige partier og lister vil få i det nye byråd eller regionsråd.

I første omgang ser de forskellige borgmesterkandidater på, om de kan samle et flertal bag sig. Det er nemlig forudsætningen for at blive valgt formelt på det konstituerende møde i første halvdel af december. Hvis et parti har vundet mere end halvdelen af mandaterne, er det nemt, men det er sjældent tilfældet, hvorfor man som regel må indgå aftaler med andre partier om, hvem der stemmer for hvem – og hvad modydelsen evt. skal være.

Ofte er de mest naturlige samtalepartnere i denne 1. halvleg af konstitueringsspillet de partier, man evt. har været i valgforbund med, og evt. andre partier i samme røde eller blå side af det politiske spektrum, som man selv hører til i. Hvis der i disse samtaler kan opnås enighed mellem partier, der til sammen råder over mindst halvdelen af pladserne i kommunalbestyrelsen (regionsrådet) om en bestemt kandidat, er man et vigtigt skridt videre.

Aftalen bliver først juridisk bindende, når den er bekræftet på det konstituerende møde, og derfor oplever man i nogle kommuner, at sådanne aftaler brydes, og nye indgås – ofte mellem partier, der i første runde ikke var på samme side. Det er forklaringen på, at denne fase somme tider omtales som "de lange knives nat".

I sjældne tilfælde indgår også partihop i denne fase, hvor nyvalgte kan se en fordel i at skifte parti under forhandlingerne.

I langt de fleste kommuner er konstitueringen ikke specielt dramatisk, selv om den ofte er spændende, ikke mindst for de involverede borgmesterkandidater og kandidaterne til de vigtige poster som udvalgsformænd.

Når den vigtigste post, borgmesterposten, er på plads, indledes kampen om, hvem der skal have de øvrige poster, ikke mindst som udvalgsformænd. I samme runde forhandles også de øvrige poster, dels fordi alle medlemmer skal have plads i mindst ét udvalg, dels fordi der også kan være eksterne pladser, der skal besættes; nogle af dem er i øvrigt aflønnede og dermed også økonomisk attraktive. Disse forhandlinger afklares i nogle tilfælde først inden for koalitionen bag borgmestervalget, som på den måde bestemmer det meste i konstitueringens 2. halvleg.

I andre kommuner inviteres alle (eller de fleste) partier og lister i løbet af denne 2. halvleg – eller lige efter – til en samtale om deres ønsker, således at alle i det gode samarbejdes ånd kan stemme for hele det færdigtforhandlede konstitueringsresultat på det konstituerende møde. Derfor ser det i nogle kommuner ud, som om alle har været enige om alt; det er dog yderst sjældent tilfældet.

En siddende borgmester vil ofte have en fordel i konstitueringsspillet, men ved kommunalvalget i 2025 er der flere kommuner end normalt, hvor den tidligere borgmester ikke stiller op igen, hvorfor der også er udsigt til flere uforudsigelige konstitueringer end normalt. Normalt går det dog i fire ud af fem tilfælde på den måde, at borgmesterkandidaten fra det største parti ender med at blive borgmester. Med 98 kommuner betyder det samtidig, at der statistisk set er ca. 20 kommuner, hvor det ikke kommer til at foregå på den måde.

• kommunalvalg
• borgmester
• regionsråd
• kommunal- og regionalvalg 2025