lærerråd og pædagogisk råd

Udviklingen af ordningerne er langvarig: fra 1904 til 2024. Den er foregået som følge af en række skolelove, som i de første 110 år bevæger sig mod mere medbestemmelse for både elever og medarbejdere. For eleverne ses det i kravene om inddragelse i undervisningen og i krav om etablering af elevråd, og for lærerne i kravene om lærerråd og uformelle ideer om pædagogisk metodefrihed. Disse krav blev i vid udstrækning afløst af folkeskolereformen i 2013. De blev erstattet af en stærk centralisering gennem mere end 3.000 nationale mål som beskrevet i styring af folkeskolen.

Forholdene mellem elever, lærere, pædagoger og skoleledere er områder i skolerne, som ofte udvikler konflikter. De er reguleret af lovgivning og styring af folkeskolen, men mange aktørgrupper er interesserede i at få lov til at medvirke til skolens hverdag og udvikling. Politiske grupper på alle niveauer fra skole over kommune til regering arbejder på at udforme relationerne, så de fungerer målrettet, effektivt og økonomisk. Relationerne har udviklet sig siden 1904, hvor lærerrådene blev etableret. I 1990 kom de pædagogiske råd og i 2014 fulgte samarbejdsudvalg.

Lærerrådene skulle i denne lange periode bestå af lærergruppen og skolens ledelse. Lærerne fik dertil ret til at vælge to repræsentanter til skolenævnet. Rådet skulle høres i alle sager, der vedrørte skolen, og det havde beslutningskompetencer på nogle områder, bl.a. vedrørende specialundervisning og oprykning af elever fra et klassetrin til det næste.

Fra omkring 1985 blev pædagogerne en etableret dimension i folkeskolens skolefritidsordning med både lærere og pædagoger. Det var en af grundene til at lærerrådet blev ændret til pædagogisk råd.

De bestod af pædagogiske medarbejdere: lærere, børnehaveklasseledere, skoleledelse og pædagogiske medarbejdere i en eventuel skolefritidsordning. Rådet er forum for folkeskolens pædagogiske debat og rådgivende over for skolelederen og for skolebestyrelsen, men det havde ikke det tidligere lærerråds formelle kompetence mht. fx høringsret og beslutning om specialundervisning.

Skriftlige udtalelser fra pædagogisk råd skulle fremsættes gennem skolens leder, som kunne knytte egne kommentarer til rådets udtalelser. Kommunalbestyrelsen kunne i skolestyrelsesvedtægten fastsætte rådets forretningsorden samt beslutte, at skolelederen var fast mødeleder, men langt de fleste kommuner overlod disse beslutninger til rådet selv. Fra 2014 er pædagogisk råd ikke længere lovpligtigt i folkeskolen, men kan oprettes på frivillig basis.

Alle skoler med over 25 ansatte har, som enhver anden offentlig arbejdsplads, pligt til at oprette et samarbejdsudvalg. Udvalget fungerer ud fra samarbejdsaftaler mellem arbejdsgiver- og personaleorganisationer. Hermed er relationerne mellem folkeskolernes ansatte flyttet fra at være et organisatorisk, uddannelsesrettet og pædagogisk råd til at være et personalestyringsudvalg.

Lærerne og pædagogerne blev ikke mere betragtet som faglige-pædagogiske fagfolk, men som ansat personale. De er blevet ’normaliseret’, som daværende finansminister Bjarne Corydon sagde ved diskussionerne om Folkeskolereformen og om Lov 409, ’Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område.’

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen LBK nr. 665 af 20/06/2014 har stadig en bestemmelse, om relationerne mellem lærer, pædagoger og skoleleder: § 45 stk. 4: Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. Denne intention står uden nogen form for forklaring eller sanktionsmulighed.

• styringen af folkeskolen
• skolestyrelsens historie