Medial er inden for anatomien et begreb, der beskriver, at noget hører til eller er placeret i midten af kroppen. Det omvendte af medial er lateral.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet kommer af latin medius ‘midterst, i midten’
Medial er et relativt begreb: skulderen ligger medialt i forhold til albuen, men skulderen ligger lateralt i forhold til øret. Et andet eksempel er kravebenet, som ligger medialt i forhold til overarmen, men kravebenet (claviklen) ligger lateralt i forhold til brystbenet (sternum).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.