metastase

En metastase opstår ved, at kræftceller fra en primær tumor river sig løs og spreder sig til andre steder i kroppen.

Spredning af kræft

Af Lex/Created with Biorender.com/Store norske leksikon.

Licens: Begrænset anvendelse

Dannelse af nye blodkar *(angiogenese)*, der forsyner tumoren med ilt og næringsstoffer, understøtter tumorens vækst og fremmer dens evne til at sprede sig.

Dannelse af blodkar (angiogenese)

Af Lex/Created with Biorender.com.

Licens: Begrænset anvendelse

Metastase er en ondartet svulst, som er opstået ved spredning af kræftceller fra en kræftsvulst til andre dele af kroppen. Spredning er et karakteristisk træk for kræftsygdomme, men evnen til spredning og mønsteret for spredningen varierer mellem forskellige kræfttyper. Kræftceller, der løsriver sig fra den oprindelige svulst (primærsvulsten) kan overleve, formere sig og danne nye tumorer af kræftceller (metastaser) i andre væv eller organer. Denne karakteristiske evne til spredning og ukontrolleret vækst vanskeliggør behandlingen af kræft.

Faktaboks

Etymologi: Ordet metastase kommer af græsk metastasis 'omstillen, forandring, vandring'
Også kendt som: dattersvulst

Spredningsveje

Kræftceller kan spredes med lymfen til de lymfeknuder, som drænerer organet, og evt. videre i lymfesystemet, såkaldt lymfogen spredning. Kræftcellerne trænger gennem lymfekarvæggene og transporteres med lymfen videre til lymfeknuderne. Kræftcellerne kan også spredes med blodstrømmen til fjerne organer, hvilket betegnes hæmatogen spredning. Endelig kan kræften spredes via kroppens hulrum, fx i lungehulen eller bughulen.

De allerfleste løsrevne kræftceller ødelægges af kroppens immunceller, da immunsystemet opfatter kræftcellerne som noget fremmed. Blandt mange milliarder løsrevne kræftceller kan enkelte alligevel overleve og slå sig ned blandt normale celler i andre væv og organer. Dette sker ofte først i de nærliggende lymfeknuder, der kaldes regionale lymfeknuder. Spredte kræftceller kan dele sig ukontrolleret i lymfeknuderne eller i det nye organ og give ophav til andre metastaser.

Mikrometastaser

Det er ikke ualmindeligt, at en primærsvulst giver ophav til mikrometastaser allerede før kræften opdages. Dette fører til, at personen senere kan udvikle tilbagefald med spredning, selvom primærsvulsten er fjernet, og der på diagnosetidspunktet ikke var synlige tegn til spredning. Formålet med tillægskræftbehandling (adjuverende kræftbehandling) efter radikal operation, som anvendes ved mange kræftformer, er netop at dræbe usynlige mikrometastaser og dermed nedsætte risiko for tilbagefald.

Spredningsmønster

Spredning af kræft kan ske til alle steder i kroppen. Hyppigst ses spredning til lymfeknuder, lunger, lever, knogler og hjerne.

Spredning af kræft

Cancer Research UK.

Licens: CC BY SA 4.0

I princippet kan alle kræftsvulster sprede sig. I praksis er der dog meget stor variation i tendensen til spredning og i spredningsmønster for de enkelte kræfttyper.

Mange kræftformer spreder sig normalt først til de nærliggende lymfeknuder (regionale lymfeknuder), mens andre først spredes til organer. Ved brystkræft, modermærkekræft og visse andre kræftformer undersøges ved specielle teknikker de specifikke, regionale lymfeknuder, som drænerer svulsten. Disse lymfeknuder kaldes skildvagtslymfeknuder (engelsk sentinel nodes).

Nogle kræfttyper spreder sig typisk til bestemte organsystemer. Eksempelvis spredes prostatakræft ofte til knoglerne, mens kræft i mave-tarm-kanalen ofte spredes til leveren. Hjernekræft spreder sig meget sjældent til organer udenfor hjernen, men kan sprede sig til andre dele af hjernen og til hjernehinderne.

Biologiske egenskaber

Metastaserne beholder normalt mange af egenskaberne fra primærsvulsten. Eksempelvis er lungemetastaser fra testikelkræft en helt anden sygdom end lungekræft, hvor primærsvulsten er opstået fra celler i bronkierne. Som et andet eksempel kan vækst af knoglemetastaser fra prostatakræft eller brystkræft ofte hæmmes med hormon-hæmmende behandling, mens primære svulster i skelettet ikke er følsomme overfor dette.

Komplikationer ved metastaser

Metastaserne kan ødelægge det omgivende væv, hvilket kan give anledning til smerter og en lang række andre symptomer, som afhænger af, hvor metastasen sidder.

Leveren

Leveren har stor reservekapacitet og ofte er der ingen eller få symptomer, hvis metastaserne er små eller få. Breder metastaserne sig, påvirkes leverens funktion, og personen udvikler træthed, nedsat appetit, vægttab og evt. smerter. I sene faser kan der opstå lever- og nyresvigt, gulsot (icterus) og koma. Leversvigt er en meget hyppig umiddelbar dødsårsag ved mange kræftsygdomme.

Knogler

Metastaser kan danne hulrum i knogler, som derved kan brække ved lav belastning (patologisk fraktur). Destruktion af knoglevæv kan også føre til ophobning af calcium i blodet (hypercalcæmi). En metastase lokaliseret i en ryghvirvel kan trykke mod rygmarven (tværsnitslæsion), så personen får neurologiske symptomer, som for eksempel gangbesvær og vandladningsbesvær. Dette kræver øjeblikkelig behandling med binyrebarkhormon, operation og/eller strålebehandling for at undgå permanente skader.

Lunger

Metastaser til lungerne kan give anledning til hoste, åndedrætsbesvær og lungebetændelse.

Hjernen

Hjernemetastaser kan vise sig ved krampeanfald, hovedpine, synsforstyrrelser, kvalme og opkastninger, men kan også give anledning til lammelser eller påvirkningen af sensoriske impulser, konfusion, tale- og sprogforstyrrelser, og dermed ligne symptomer som ved apoplexi. Symptomerne behandles akut med binyrebarkhormon og herefter oftest strålebehandling eller evt. operativ fjernelse af metastasen.

Bughinde og lungehinde

Metastaser til hinder (også kaldet karcinose) giver anledning til væskeophobning i bughulen (ascites) eller lungehulen (pleuraexudat). Ved symptomer kan væsken udtømmes med et dræn. Ved karcinose på tarmen kan der opstå forsinket tarmpassage med forstoppelse og evt. udvikling af tarmstop og tarmslyng (ileus).

Behandling af metastaser

Behandling af metastaser varierer fra person til person. Behandlingen afhænger blandt andet af, hvilken slags primærsvulst metastaserne er udgået fra, hvor udbredt spredningen er, og hvor påvirkelig den aktuelle kræftform er for kemoterapi, biologisk kræftbehandling eller strålebehandling.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Kræfttilstande og begreber

Morten Ladekarl

Professor, overlæge, dr.med.; Aalborg Universitet