mobilitet (på arbejdsmarkedet)

Der kan være tale om bevægelser

• til eller fra arbejdsstyrken, fx i forbindelse med afsluttet uddannelse
• mellem beskæftigelse og arbejdsløshed
• mellem status som lønmodtager og status som selvstændig
• i form af lønmodtageres jobskifte enten inden for en virksomhed (intern mobilitet) eller mellem virksomheder (arbejdspladsmobilitet).

Navnlig sidstnævnte form kan indebære skift af bopæl, erhvervsområde, fag eller social status.

Mobiliteten kan være frivillig eller ufrivillig, den sidste fx efter afskedigelse eller tvungen omplacering. Oftest er frivillig mobilitet ikke kun motiveret af et ønske om højere løn.

Mobiliteten er højere under gode økonomiske konjunkturer og højere blandt unge, der de første år på arbejdsmarkedet i større grad skifter job.

Det kan ses af tal for jobmobiliteten, der i 4. kvartal 2024 var på 22,2 procent i følge arbejdskraftundersøgelsen. Gennemgående skifter således lidt mere end hver femte beskæftigede job i løbet af et år. Det har været stabilt i en årrække med beskeden variation.

Unge skifter oftere job end ældre. Det skyldes i høj grad, at nogle har job, medens de er under uddannelse. De har derfor også ofte kun været på arbejdspladsen et år. De største skift foregår indenfor handel og transport, erhvervsservice og i den offentlige sektor.

Ældre har oftere en meget lang anciennitet. Mobiliteten falder således med alderen, og især fra midten af fyrrene og fremefter er mobiliteten mere begrænset (se figur).

• flexicurity
• arbejdsmarked