Nedlagt syning er en broderiteknik. En eller flere løse tråde lægges på et bundstof, hvorefter den eller de sys fast på stoffet med en anden tråd med små sting. Nedlagt syning anvendes til konturer, til kantning af applikationer, til bunde, hvor de nedlagte tråde danner et åbent væveagtigt mønster, og til udfyldning af flader. Ved udfyldning lægges de nedlagte tråde tæt ved siden af hinanden som for eksempel på Bayeux-tapetet. En udfyldning kan varieres med mønstre og skyggevirkninger, som dannes af nedsyningstråden, eller der kan opnås reliefvirkning, ved at nedsyningen sker over en snor eller skabelon som i guldbroderi.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det var og er lovligt, at præsident Donald Trumps regering har indført høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.