Nyklassisk strafferet, retspolitisk opfattelse, som slog igennem i Norden i 1970'erne, og hvis grundlæggende idé er, at straf skal udtrykke en moralsk og samfundsmæssig fordømmelse af forbrydelsen, og at der skal være proportionalitet mellem forbrydelse og straf. Ifølge de nyklassiske idéer er sigtet med straf almenprævention, men der er dog samtidig skepsis over for straffens mulighed for at fungere som samfundsmæssig reguleringsmekanisme; kriminalisering og straf bør derfor kun anvendes som det sidste middel. Nyklassisk strafferet kan ses som en reaktion på den tidligere behandlingsorienterede kriminalpolitik, der fokuserede på gerningsmanden.