Oliepalmen er en op til 30 m høj plante i palmefamilien. Den tilhører Cocos-gruppen, som har tre spireporer i den hårde indre frugtskal; den forekommer naturligt i Vestafrika fra Senegal til Angola og dyrkes i alle troper, især i Malaysia, for sine olieholdige frugter.

Faktaboks

Også kendt som

Elaeis guineensis

Palmeolie udvindes af frugtkødet og palmekerneolie af frøene; begge er vigtige vegetabilske olier. De anvendes i en lang række produkter, fx sæbe og margarine. Verdensproduktionen af palmeolie er på ca. 50 mio. tons pr. år (2011). Se også olieplanter.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig