podcast

Podcastmediet er på 20 år blevet et medie, næsten alle danskerne har prøvet at lytte til. Tilsvarende kan alle være afsendere af podcasts og udgive podcasts, blot de har adgang til internettet.

De mest populære podcasts i Danmark, når det gælder antallet af lytninger, er udgivet af veletablerede medier, virksomheder eller organisationer. Men en hel del foreninger og private mennesker står også bag podcasts.

Det er kendetegnende for podcasts, at episoderne indeholder temaer og emner, der er formidlet i det talte sprog, og det er meget sjældent, at podcast indeholder deciderede musikalske indslag eller numre.

Med hensyn til indholdet i podcasts er der ingen grænser for temaer. Der findes alt fra podcasts, der i stil med massemedierne dækker internationale kriser til spektakulære videnstunge debat-podcasts og helt nicheagtige podcasts, der i indforstået stil og med en helt særlig termologi vender og drejer sportsgrene, aktiekurser, kulturelle begivenheder, fitness-øvelser, børneopdragelse, madlavning eller måder at pudse sko på.

Intet er for stort eller for småt til at kunne være emne i en podcast – og særligt vellykkede er de podcasts, der formår at ramme deres specifikke målgruppe.

Et andet af podcastens kendetegn er dens samspil med sociale og andre medier: Via alverdens digitale og sociale platforme og medier kan indholdet af podcasten deles og diskuteres (og reklameres for). Således kan podcasts nå de mennesker, der ønsker at fordybe sig i et helt specifikt emne. Indholdet definerer således meget ofte målgruppen, der snildt kan befinde sig på mange kontinenter. Det er ikke usædvanligt, at lytterne bliver digitalt forbundne via sociale medier netop med udgangspunkt i den fælles interesse for podcastens emne.

Ofte er podcasten præget af en eller flere personlige værter, der i høj grad guider og bærer produktionen. Podcastværter er på mange måder sammenlignelige med fladeværter i radioen, der guider modtagerne eller "holder lytterne i hånden" igennem udsendelsen, og som kan have om end ikke private, men i hvert fald personlige holdninger. Værten er populært sagt lytterens ven. Hvis lytteren ikke bryder sig om værtens selskab og stil, så fravælges podcasten præcis som i flowradio.

Talepodcasts (også kaldet samtalepodcasts, talks eller snakkepodcasts) er ofte optaget i et studielignende setup med et antal kondensatormikrofoner af høj kvalitet, hvis lyd optages og gemmes i en mikserpult, hvorfra lyden tages ud og redigeres til publicering.

Talepodcasts er almindeligvis afviklet i interviewform, hvor en eller flere værter interviewer en eller flere kilder (også kaldet medvirkende, interviewpersoner eller gæster).

Genren talepodcasts indbefatter også de mere samtaleprægede podcasts, hvor ingen bliver direkte interviewet, men hvor formen er mere fri og minder om en samtale, en debat eller en diskussion mellem to eller flere mere ligeværdige personer.

Endelig rummer talepodcasts-genren også monologpodcasts, hvor kun én person taler og deler f.eks. personlige beretninger og holdninger eller strør om sig med gode råd, tricks og tips.

Monterede podcasts (også kaldet historiefortællende podcasts eller storytelling-podcasts) er redigerede podcasts, hvor indholdet er klippet og formidlet i flere lydspor (også kaldet soundtracks).

Ofte vil dele af podcasten være optaget som reportage ”i marken”, hvor en reporter har gennemført lydoptagelser, der evt. rummer beskrivelser og interview på en geografisk lokation, der ikke er i et lydtæt studie, men som i stedet er nøje udvalgt, og som understøtter fortællingen i podcasten. Det kan f.eks. være på et skib, på et værksted eller på et fodboldstadion.

Lyden, der monteres og klippes, kan både være reallyd, cleansound eller musik, og den er med til at drive historien og budskabet fremad. Reportageelementerne er som regel præsenteret i et levende og beskrivende sprogbrug. Som udgangspunkt er interviewklip, lydtapetet og dets indhold redigeret sammen med speaks.

Metoden kommer fra radiomontager og radioteater og findes også i både spille- og dokumentarfilm. Monterede podcasts er som udgangspunkt ikke fiktion – men er i overvejende grad dokumentarisk inspireret. Langt de fleste fortællende podcasts er serielle, hvor hver episode er bygget op over en dramaturgisk spændingskurve, der i slutningen af hver episode bygger op og teaser for det næste afsnit.

Tidsmæssigt er det generelt mere krævende at producere monterede podcasts end talepodcasts, der minder meget om live-tale-radio, der er langt billigere at producere.

I Danmark falder mange af de mest lyttede podcasts indenfor kategorien nyheds- og aktualitetspodcasts. Det er udsendelser, der meget ofte også bringes i almindelig flowradio. Nogle gange udkommer podcasten før flowradioprogrammet, andre gange består podcasten af et ud- eller nedklip af det, der er blevet sendt direkte i radioen, der så efterfølgende kan streames eller downloades. Således integreres flowradio og podcasts i hinandens universer i meget stor stil.

Blandt undtagelserne er en podcastserie, der udgives af DR og ikke længere sendes i radioen, men blev landets mest lyttede podcast i 2023: ”Sara & Monopolet”.

True crime er den type podcast, som de fleste danskere bedst kan lide at lytte til. Den går i korte træk ud på, at sædvanligvis to værter forsøger at opklare virkelige forbrydelser, der ofte har en temmelig voldsom karakter. Lytteren kan så både følge med i, hvordan værterne prøver at opklare hændelsen på et metaplan med aktindsigter, retssagsbeviser, besøg hos tidligere kriminelle, pårørende, vidner osv. og samtidig selv tage stilling til, om politiet har gjort arbejdet godt nok, om bevismaterialet holder og om de rette er fundet skyldige eller ej.

Genren bliver jævnligt diskuteret, da true crime rummer et iboende dilemma om, hvorvidt det er mediernes rolle at efterforske forbrydelser, og om andre menneskers tragedie skal gøres til underholdning.

Kort efter blev podcast kåret som årets ord i 2005 af den store engelske ordbog Oxford English Dictionary.

2005 var også året, hvor den amerikanske Appel-computerproducent Steve Jobs (1955-2011) forudsagde, at podcast ville blive fremtidens radio. Herefter præsenterede virksomheden Appels tilbud om, at podcastlyttere kunne skrive sig op til eller abonnere på podcasts, der automatisk ville blive leveret via nettet til lytterne. Samtidig gjorde Apple 3000 podcasts tilgængelige, hvorefter udviklingen af podcasts virkelig tog fart. I løbet af to dage havde en million brugere skrevet sig op til at få at vide, hvornår næste podcastepisode i selvvalgte serier udkom i ITunes.

Året 2014 anses af mange for at være podcastens endelige gennembrudsår. I USA blev true crime-podcasten ”Serial” produceret og udgivet af det amerikanske radioprogram ”This American Life”.

Ti år efter udgivelsen er ”Serial” stadig blandt de mest lyttede podcasts i verden med 300 millioner downloads af sæson 1, der består af 12 episoder.

20 år efter at The Guardian omtalte podcast første gang, har langt de fleste danskere lagt øre til podcasts, mens antallet af lytninger, det være sig streaminger og downloads, tælles i milliarder verden over.

Langt de fleste større medier i Danmark udgiver podcasts, ligesom det er almindeligt at organisationer, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, foreninger, pensionsselskaber og enkeltpersoner producerer podcasts.

Også politisk og økonomisk er der kommet fokus på podcast som et selvstændigt medie. I maj 2024 blev det for første gang muligt for podcastere at søge mediestøtte, da Folketinget vedtog en ændring af radio- og fjernsynsloven om mediestøtte, som gør det muligt at få økonomisk støtte til lydprogrammer dvs. podcasts fra Public Service-Puljen.