råstofudvinding i Grønland

Ved indførelsen af selvstyret i 2009 fik Grønlands Selvstyre ejendomsretten til undergrunden og dermed retten til at råde over og udnytte mineralske råstoffer i den grønlandske undergrund. Som en del af selvstyreaftalen er det aftalt, at den del af indtægterne, der årligt overstiger 75 mio. kr., deles ligeligt mellem Selvstyret og staten. Den danske stats andel modregnes i bloktilskuddet.

Administration af råstofområdet blev hjemtaget i 2010.

Selvom der i Grønland findes endog meget store mineralforekomster, er en udvinding udfordret af dels verdensmarkedspriserne, dels de klimatiske forhold og den eksisterende infrastruktur, der medfører meget høje etablerings- og driftsomkostninger. Dertil kommer, at det potentielt største projekt, Kuannersuit (Kvanefjeld) ved Narsaq, indeholder uran, der gør en udvinding både miljømæssigt og geopolitisk problematisk – og dermed er råstofudvindingen i høj grad blevet et politisk tema.

Tilsvarende udgør olieefterforskningen i grønlandske farvande et politisk krydsfelt. Cairn Energys boreprogram ud for Grønlands vestkyst medførte for årene 2010/2011 investeringer i størrelsesordenen 5 mia. kr. Siden har efterforskningen efter olie været begrænset, og medio 2020 var der syv aktive kulbrinteforundersøgelsestilladelser og fire aktive kulbrinteefterforskningstilladelser.

I sommeren 2021 besluttede Naalakkersuisut at stoppe for efterforskning efter – og dermed potentiel udvinding af – olie og naturgas.