Et typisk røntgenrør anvender en højspænding på 5-100 kV (kV = kilovolt = 1.000 volt) mellem anode og katode. Katoden varmes op til en høj temperatur (typisk 1000-1200 °C) og udsender derved elektroner. Elektronerne, der frigøres fra katoden, accelereres til energier mellem 5 og 100 keV (keV = kiloelektronvolt = 1.000 elektronvolt).
Ved sammenstødet med anoden nedbremses de og udsender derved røntgenstråling, også kaldet bremsestråling, som et kontinuert spektrum med energi fra nul op til accelerationsspændingen.
I tillæg til det kontinuerte spektrum er der intense smalle linjer af røntgenstråling, også kaldet karakteristisk stråling, fra elektroners overgang fra ét energiniveau til et andet i anodematerialet.
Da elektronstrømmen er op til mange milliampere, afsættes der meget varme i anoden, der ofte er lavet af et metal med højt smeltepunkt fx wolfram eller molybdæn. Anoden er vandkølet, men til meget høje elektronstrømme benyttes røntgenrør, der som anode har en roterende skive, så varmen fordeles over et større areal.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.