salve

Salver bruges til at tilføre lægemidler eller andre substanser til hud eller slimhinder. De kan også bruges til at danne et beskyttende lag. Kortisonsalve, zinksalve og plejesalve er eksempler på salver, der er meget brugt.

Mange lægemidler til brug på hud findes både som salver og som mere vandholdige cremer eller linimenter. Salver kan beskytte huden mod tab af fugtighed ved at forhindre fordampning af vand fra huden. Disse kan være særligt gavnlige ved sår og tør hud.

Lægemidler, der er lavet som salver, indeholder et eller flere lægemiddelstoffer. Almindelige typer salver er: antibiotika, antiseptika, fungicider (svampedræbende midler), kortikosteroider og lokalbedøvelse.

Salver til brug i næse, mund, endetarm (rectum) eller skede (vagina) kaldes henholdsvis næsesalve, mundsalve, rektalsalve og vaginalsalve.

Salver består af et salvegrundlag, der kan være et stof eller en blanding af flere stoffer. Dette kan være faste fedtstoffer, fede olier, voks, vaseline, lanolin eller vandopløselige stoffer, fx macrogoler.

Der skelnes mellem følgende typer af salver:

1. Hydrofobe salver er de mest almindelige. Disse består kun af fedtstoffer. De er vandafvisende og kan kun optage en lille mængde vand.
2. Vand-emulgerende salver består, ligesom hydrofobe salver, af en fedtbase, men har derudover emulgatorer i sig, som gør, at salven kan optage fugtighed fra huden eller være lettere at vaske af.
3. Hydrofile salver består af en vandelskende (hydrofil) salvebase, der er blandbar med vand. Ofte bruges en blanding af flydende og faste makrogoler (polyethylenglykoler).

Lægemiddelstoffet i en salve til medicinsk brug kan være opløst i salvegrundlaget (opløsningssalve) eller findelt som pulverpartikler i salven (suspensionssalve). Pasta er salve, der indeholder forholdsvis store mængder faste stoffer i form af pulver og derfor har fast konsistens.

• lægemidler
• lægemiddelform