sammentrækssyning

Sammentrækssyning opstod i 1700-tallet, hvor de blev syet som en billigere efterligning af de dyre kniplinger fra Frankrig og Flandern. Sammentrækssyninger blev især populære i Tyskland og Skandinavien, og her blev man ved med at sy dem, længe efter at deres oprindelige funktion som efterligninger af kniplinger var gået af mode. Oprindeligt blev de syet på fine, hvide stoffer af hør eller bomuld med en hvid tråd. Trådens tykkelse svarede til trådtykkelsen i stoffet, og tråd og stof var som regel af samme materiale. Broderierne blev efterfølgende på kraver, tørklæder, forklæder og manchetter. Langt op i 1800-tallet var det almindeligt at unge piger og kvinder syede prøver i sammentrækssyningen i håndarbejdsundervisningen.

I 1900-tallet var sammentrækssyning også en meget populær håndarbejdsteknik i hjemmene. Man syede især i lidt grovere materialer såsom hørlærred. Typisk i lyse farver og så godt som altid med tråd i samme farve som bundstoffet, for det er som nævnt ovenfor kontrasten mellem hullede og tætte partier, der danner mønstrene, og de står stærkest, når tråd og bundstof har samme farve. Sammentrækssyninger fra 1900-tallet blev oftest brugt til duge, servietter og ikke mindst mellemlægsservietter.

• broderi