Sovjetter, (af russ. sovet 'råd'), i russisk sammenhæng oprindelig de arbejder-, bonde- og soldaterråd, der opstod under revolutionen i 1905. I 1917 dannedes der på ny talrige sovjetter i Rusland. Den bolsjevikiske Oktoberrevolution blev gennemført i sovjetternes navn med ledelsen af Petrogradsovjetten som drivende kraft, og det nye "proletariatets diktatur" baseredes på et hierarki af statslige sovjetter med Den Alrussiske Sovjetkongres og dens Centrale Eksekutivkomité øverst. Selvom sovjetterne altså formelt udgjorde kernen i det nye politiske system, mistede de i løbet af 1920'erne mere og mere indflydelse til fordel for Kommunistpartiet. Landets ledelse lå nu ikke længere hos Folkekommissærernes Råd, dvs. regeringen, men var koncentreret i partiets Politbureau, hvor Stalin efterhånden dominerede totalt. I 1936 blev Sovjetkongressen og dens Eksekutivkomité erstattet af en Øverste Sovjet, der dog heller ikke havde nogen nævneværdig indflydelse på lovgivningen. Med Gorbatjovs reformer i anden halvdel af 1980'erne fik systemet af statslige sovjetter og især Den Øverste Sovjet en ny og langt mere central placering; reformerne udløste imidlertid også de kræfter, som få år senere fik hele sovjetsystemet til at bryde sammen. Se også arbejderråd.