strålesyge

• 1-2 Gy (mild til moderat ARS): Kvalme, opkast og træthed. De fleste vil overleve, men kan opleve langvarige senfølger som øget risiko for katarakt eller leukæmi.

• 2-6 Gy (moderat til svær ARS): Skader på knoglemarven med infektionstendens, blødning og hårtab. Diarré og infektioner optræder typisk efter 1-2 uger.

• >6 Gy (svær til dødelig ARS): Multiorganskade, hurtigt fald i leukocytter og trombocytter, øget infektionsrisiko og blødning. Overlevelse er sjælden uden intensiv behandling.

• >10-12 Gy: Akut CNS-syndrom med konfusion, kramper og koma, følgende død inden for 24-48 timer.

Diagnosen stilles ud fra eksponeringshistorie, symptomer og biologisk dosimetri, fx fald i antallet af lymfocytter. Behandlingen afhænger af dosis og omfatter væsketerapi, antibiotika, vækstfaktorer (G-CSF) og i visse tilfælde knoglemarvstransplantation. Psykologisk støtte er også vigtigt i det akutte og kroniske forløb.

Overlevende efter moderat til høj stråleeksponering kan udvikle senfølger i flere organer, herunder hjertekar sygdomme, hormonelle forstyrrelser, grå stær og en forhøjet risiko for kræft, især leukæmi og kræft i skjoldbrustkirtlen.

Viden om ARS stammer primært fra ofre for atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, samt senere stråleulykker som Tjernobyl (1986) og Fukushima (2011). Erfaringerne har dannet grundlag for nutidens radiologiske beredskab og internationale anbefalinger, fx Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Det Amerikanske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC).

Den prisbelønnede HBO-serie Chernobyl fra 2019 illustrerer de menneskelige konsekvenser af stråleulykken og giver et realistisk billede af symptomer og behandling af strålesyge.

• stråleskade
• knoglemarven
• radioaktivitet
• ioniserende stråling