suffragette

"Suffragists" var betegnelsen for de kvindebevægelser i England og USA, som fra slutningen af 1800-tallet som de første kæmpede for stemmeret for kvinder med andragender til politikerne og store manifestationer, mens "suffragettes" blev betegnelsen for den militante engelske kvindestemmeretsbevægelse.

Betegnelsen "suffragettes" var oprindelig tænkt som latterliggørende, men Women’s Social and Political Union (WSPU) tog det i stedet til sig og kaldte deres blad The Suffragette (1912-1915). WSPU beskrev i The Suffragette 1914 selv i en kort notits om forskellen mellem dem og the suffragettes: "Suffragist just wants the vote, while the Suffragette means to get it" ("Suffragists vil bare have stemmeret, men suffragetter har tænkt sig at skaffe sig den").

Women’s Social and Political Union (WSPU) blev dannet i 1903. Sloganet “Deeds, not words” ("handlinger, ikke ord") afspejlede suffragetternes utålmodighed med stemmeretskampagnens hidtidige metoder, som ikke havde skaffet kvinderne stemmeret.

WSUP blev første gang offentlig kendt i 1905, da nogle WSPU-medlemmer, herunder Christabel Pankhurst, blev smidt ud fra et møde i Liberal Party, fordi de højlydt krævede, at partiet skulle erklære sin støtte til valgret for kvinder. De kom i karambolage med politiet, blev arresteret, nægtede at betale bøden og blev sendt i fængsel. Fra og med 1908 blev Emmeline Pankhurst fængslet talrige gange, mens Christabel Pankhurst deltog i WSPUs arbejde fra eksil i Paris for at undgå fængsling.

Et eksempel på suffragetternes aktioner var den, der fandt sted den 1. marts 1912. Mens folk fredeligt spadserede omkring i West End i London, tog omkring 150 velklædte WSPU-kvinder på slaget tre fra Big Ben alle en hammer op af deres taske og smadrede det nærmeste butiksvindue, lagde hammeren tilbage i tasken og gik videre. En sådan aktion var uhørt i samtiden.

På grund af vekslende regeringers vedvarende modstand mod kvindestemmeretten, overgik suffragetterne i stigende grad til civil ulydighed. Protesterne bredte sig til flere dele af landet. WSPU afholdt massemøder og demonstrationer, men forstyrrede også politiske møder, smed kemikalier eller brændende klude i postkasserne, smadrede vinduer og satte ild til bygninger. I 1913 kastede stemmeretsforkæmperen Emily Davison (1872-1913) sig ved et derby ud foran kongens hest, med den fatale konsekvens at hun selv døde.

Aviserne viste billeder af kvinder, til stor bestyrtelse tilmed enkelte adelige damer, som efter sammenstød med politiet blev fængslet, hvor de sultestrejkede, men med fare for liv og helbred blev tvangsfodret i arresten. I starten reagerede offentligheden negativt på WSPU’s militante aktioner, men tvangsfodringerne vakte forfærdelse og sympati.

Ved udbruddet af 1. Verdenskrig 1914 blev partipolitikken suspenderet, og suffragetterne indstillede deres aktioner. Alle fængslede suffragetter blev nu løsladt. I 1915 nedlagdes bladet The Suffragette til fordel for et nyt blad, Britannia, som opfordrede stemmeretsforkæmperne til at støtte den engelske krigsindsats. I 1917 nedlagde Emmeline og datteren Christabel Pankhurst WSPU, men oprettede samtidig et Woman’s Party, som stillede op til parlamentsvalget i 1918, hvor Christabel som den eneste var tæt på at blive valgt. Sylvia Pankhurst, som havde arbejdet for kvindestemmeretten i East End, gik en anden vej og blev en aktiv socialist-organisator blandt arbejderkvinderne.

I 1918 opnåede britiske kvinder endelig stemmeret til parlamentet, dog kun for kvinder over 30 år, mens valgretsalderen for mænd blev sat til 21 år. Stemmeretskvinderne protesterede over denne ulighed. Baggrunden var bekymring for, at kvinderne kunne komme til at udgøre et flertal blandt vælgerne, fordi så mange unge mænd var faldet i krigen. Først i 1928 fik britiske kvinder stemmeret på samme vilkår som mænd.

Det lykkedes suffragetterne med deres militante metoder at få kvindernes manglende stemmeret sat på dagsordenen i den offentlige debat, efter at adskillige lovforslag om stemmeret til kvinder var blevet afvist eller nedstemt i parlamentet. Det var denne vedvarende afvisning, som lå bag WSPU’s civile ulydighed.

Suffragetternes metoder blev internationalt kendt. Stemmeretsbevægelserne i andre lande måtte dog offentligt tage afstand fra suffragetterne og deres militante aktioner. Men samtidig inspireredes både samtidige og senere feminister af suffragetternes kompromisløshed og opsigtsvækkende aktioner, der overskred grænserne for, hvordan kvinder forventedes at agere politisk.

Suffragetternes historie er levendegjort i flere film, senest i filmen Suffragette fra 2015, instrueret af Sarah Gavron (født 1970).

• kvindebevægelsen
• stemmeret til kvinder
• Dansk Kvindesamfund

• Emmeline Pankhurst: My Own Story. 1914.