uto-aztekiske sprog

Ættens formodede grundsprog menes at have været talt for ca. 5000 år siden i det, der nu er det sydvestlige USA og det nordvestlige Mexico.

Alle de mexicanske uto-aztekiske grupper har rødder som majsdyrkere, mens alle de nordlige grupper bortset fra hopi har været jæger-samlere frem til koloniseringen. Det har derfor været et spørgsmål, om sprogene spredte sig nordpå fra Mexico med majsdyrkning, og de nordlige sprog opgav landbrug og blev jægere, da de kom til USA, eller om det snarere forholder sig omvendt og de uto-aztekiske grupper, der bevægede sig sydpå, lærte landbrug af de mesoamerikanske folkeslag. Der er i dag videnskabelig konsensus om det sidste scenarie, da det støttes både af sproglige og arkæologiske vidnesbyrd. Bl.a. er der kun ordforråd relateret til majs i de sydlige sprog og hopi, og de ord, der findes i hopi, lader til at være lånt fra de sydlige sprog.

De uto-aztekiske sprog inddeles i to hovedgrene: nordligt uto-aztekisk, der udelukkende tales i USA, og sydlig uto-aztekisk, der tales i Mexico og i Arizona.

Nordligt uto-aztekisk indbefatter flere undergrene:

• numisk - ute, shoshone, comanche, paiute, chemehuevi, timbisha, mono og kawaiiisu. Disse sprog tales i Utah, Nevada, Arizona og det nordlige Californien.
• serransk – serrano, kitanemuk og tongva. Disse sprog har ikke længere nogle modersmålstalere. De taltes oprindeligt i det sydlige Californien omkring Los Angeles.
• cupansk – cahuilla, luiseño, cupeño. Disse sprog taltes også oprindeligt i det sydlige Californien. I dag har kun cahuilla en lille håndfuld modersmålstalende.

Tidligere grupperedes serransk og cupansk sammen som takisk, men eksistensen af en sådan gruppe, kan ikke længere påvises med sikkerhed. Desuden hører to enkeltstående sprog til nordlig uto-aztekisk:

• Tübatülabal – der tales i det centrale Californien af omkring ti modersmålstalende.
• Hopi – det største af de nordlige uto-aztekiske sprog med ca. 6000 talere, som tales i Arizona i flere forskellige dialekter.

Sydlig uto-aztekisk indbefatter følgende undergrene

• Tepima – sprogene kendtes tidligere under betegnelserne pima, pápago og tepehuán, i dag kaldes de ved deres egenbetegnelser, forskellige variationer af o'odham (otami, audam, odham). De tales i grænselandet mellem Arizona og Sonora, og desuden i det nordlige Mexico i staterne Chihuahua, Durango, og Nayarit. Der er omkring 60.000 talere af de forskellige Tepima sprog.
• Cahita – yaqui og mayo. Yaqui tales i USA i Arizona, og i Sonora af omkring 20.000 modersmålstalende. Mens mayo tales i de mexicanske stater Sonora og Sinaloa af ca. 40.000 talere.
• Tara-warihio: Tarahumara-sprogene også kaldet rarámuri, tales i mange, ret forskellige, dialekter i staten Chihuahua. Der er omkring 100,.000 talere af de forskellige tarahumarasprog. Warihío-sporget tales i to dialekter, bjerg- og flod-warihío (også kaldet henholdsvis warihó og guarijío).
• Corachol – de to sprog cora eller náayeri og huichol eller wixárika. Náayeri tales i flere dialekter af omkring 25.000 mennesker i staten nayarit der er opkaldt efter dem. Wixárika tales af omkring 40.000 mennesker i det nordlige Jalisco, det sydlige Nayarit og i Durango og Zacatecas.
• Nahuatl – centreret i det centrale Mexico, men også med talere i det sydlige og nordvestlige Mexico tales Nahua-sprogene af næsten 2 millioner talere. Der er tradition for at tale om nahuatl som ét sprog med mange dialekter, men det kan også opfattes som mange forskellige nært beslægtede sprog, og sådan opfattes de ofte af talerne selv. Nahua-sprog taltes tidligere i store dele af Mexico og langt ned i Mellemamerika. I El Salvador er der i dag omkring 150 talere af nahua-sproget Nawat, der tidligere kaldtes pipil.
• En række nu uddøde sprog tilhørte den sydlige gren af uto-aztekisk, herunder ópata og tubar, for hvilke der eksisterer dokumentation nedskrevet i 1800-tallet og 1900-tallet, samt en lang række sprog, der allerede uddøde i kolonitiden, og for hvilke der findes meget sparsom dokumentation.

• mellemamerikanske sprog
• nordamerikanske sprog