Ved folketællingen i 1921 var der 38.104 indbyggere i den nuværende Haderslev Kommune, heraf 13.149 i Haderslev. Kommunen havde indtil ca. år 2000 en befolkningsvækst på linje med landet som helhed, herefter stagnerede befolkningstallet. Købstaden Haderslev havde i 1769 omkring 3.000 indbyggere, og tallet var i 1860 vokset til 8.012. Byens befolkningstal stagnerede under 1. Verdenskrig og igen i perioden fra 1960’erne til 1990’erne. Stationsbyen Vojens (jernbane 1864) havde vækst i perioden fra 1950 og ind i 1980’erne, især pga. køleskabsfabrikken Gram og Flyvestation Skrydstrup. I kommunens mange landsogne toppede befolkningstallet for de fleste sogne i perioden 1945‑76. I 2020 havde kommunen 55.670 indbyggere, heraf 22.101 i Haderslev.
Det sker
Sisse Marie Welling
Sisse Marie Welling (SF) bliver ny overborgmester i Københavns Kommune. Welling har siden den 1. januar 2018 været sundheds- og omsorgsborgmester. Hun har været medlem af Borgerrepræsentationen siden 2010.
Danmarksdemokraterne
Det var Danmarksdemokraternes første kommunal- og regionalvalg siden dets stiftelse, og partiet blev valgt ind i en række kommuner. I Ringkøbing-Skjern Kommune fik Mads Fuglede partiets første borgmesterpost.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet er fortsat det største parti i Danmark målt på valgte til kommunal- og regionalposter. Resultatet markerer dog samtidig en tilbagegang for partiet, der har fået færre stemmer end ved seneste valg.