Aage Berntsen, 16.5.1885-16.4.1952, læge, forfatter. Født på Særslev højskole, Odense amt, død i Kbh., begravet i Højby, Fyn. B. blev student 1903 fra Borgerdydskolen i Kbh., cand. med. 1911, var chef for den danske ambulance i Paris 1918–19, reservekirurg ved rigshospitalet 1921–23, blev korpslæge i hæren 1922, overlæge 1925, praktiserede fra 1927 i Kbh. som specialist i ortopædiske og kirurgiske sygdomme og var poliklinikchef ved Samfundet og hjemmet for vanføre. Han blev dr. med. 1925 med afhandlingen Om Varicer paa Underextremiteterne. Han har udgivet digtsamlingerne Digte, 1908, Fiol og Sækkepibe, 1910, Klinten og Hveden, 1914, Ungkarlens Visebog, 1923 og Den kostelige Gave, 1929 samt prosaarbejdet En Daares Visdom, Coldevins Bog, 1927. I 1942 kom Ungkarlens Visebog og Ægtemandens Salmebog, udvalgte Vers. B.s vers bringer erindring om Aarestrup, desuden finder man træk af Heine og Bellman, ligesom også Sophus Claussen har inspireret ham.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen præsenterer i dag et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det er lovligt, at præsident Donald Trumps regering tidligere i år indførte høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.