Abraham Clod-Hansen

Abraham Clod-Hansen, ved dåben Clod Hansen, 18.6.1857-10.6.1925, karantænelæge, idrætslig foregangsmand. Født i Odense, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). C.-H. blev student 1878, privat dimitteret, og tog medicinsk embedseksamen 1887 hvorefter han indtrådte som elev ved det gymnastiske centralinstitut i Stockholm og 1888 afgik herfra som gymnastikdirektør. 1891 oprettede han det første danske kursus for massøser, og fra 1898 var han medlem af de udvalg Selskab for fysisk terapi og diætetik samt lægeforeningen nedsatte om massage- og sygegymnastikkens udøvere. Han virkede dernæst resten af sit liv som læge i Kbh., fra 1894 som karantænelæge, og har skrevet bøger om karantænevæsen. 1895-1905 var han leder af Anstalten for fysikalsk behandling på Garnisonssygehuset, 1904-15 af Frederiks-, senere Rigshospitalets massageklinik. Bedst blev han dog kendt som foregangsmand på idrætsligt område. Fra sin tidlige ungdom var han en ivrig og dygtig idrætsmand der særlig interesserede sig for gymnastik, roning og fægtning. Han skrev 1889 Kortfattet Haandbog i Roning og den for samme passende Træning (sammen med V. Nielsen) og s.å. (sammen med fægtelæreren Jens Berthelsen) Fægtekunsten (2. udg. 1911), endvidere 1892 Legemsøvelsernes Forhold til aandelig Overanstrængelse og 1900 Vor Skolegymnastik (særtryk af artikler i Berlingske Tidende juli 1899). Sidstnævnte skrift var et indlæg i den da standende strid mellem "dansk" og "svensk" gymnastik under hvilken C.-H. var en af den førstnævnte retnings behændigste penneførere. Ved at indtræde i bestyrelsen for forskellige idrætsforeninger blev han endvidere en værdifuld støtte for dansk idrætsliv under dets første fremvækst. Foruden de ovennævnte skrifter har han udgivet Jagtskydning med Hagelbøssen, 1923 og skrevet talrige artikler om legemsøvelser, bl.a. om kvindegymnastik for hvis udvikling han nærede stor interesse. C.-H. talte og skrev godt for sig og kunne jævnlig finde vittige og rammende udtryk for sine meninger, hans skrivemåde var journalistens, og når han gav sit bidrag til døgnets idrætslige drøftelser kunne der være en vis friskhed og elegance over hans indlæg. Hans forsøg på at angive retningslinjer for en særlig dansk gymnastik ("Vidar". Den danske Gymnastik, 1911 og "Vidar"! Dansk Kvindegymnastik, 1913) fik derimod ingen betydning. Udgivelsen af en Anatomie Mandchoue hvis manuskript C-H. havde skaffet til Danmark nåede ikke fuldførelse før hans død, og C.-H.s omfattende bogsamling skænkedes efter hans død til Idrætshusets bibliotek.