Asger Grandjean, Asger Emil Valdemar Grandjean, 26.1.1889-3.12.1948, søofficer. Født i Kbh. (Jakobs), død sst., begravet sst. (Holmens). G. blev kadet 1905, sekondløjtnant 1909, premierløjtnant 1910, kaptajn 1919, orlogskaptajn 1925, kommandørkaptajn 1931 og kommandør 1937. Efter togter med søværnets skibe blev han 1915 uddannet som marineflyver og fik 1916 certifikat som fiyvebådsfører. 1916-17 var han på studieophold i USA. 1919 blev G. chef for flyvebådsstationen, 1923 fungerende chef og 1925 chef for marinens flyvevæsen, en stilling han havde frem til 1945. G. var udkommanderet som chef 1925 for mineskibet Lossen og 1933 for inspektionsskibet Fylla på fiskeriinspektion ved Island. Bortset herfra kom hans hovedvirke til at ligge inden for det maritime luftvåben som han må betragtes som grundlæggeren af i Danmark. Han var 1919-20 medlem afkommissionen vedrørende postbesørgelse med luftfartøjer og af luftfartkommissionen 1919-26, ligesom han var med til at forberede statens lufthavn i Kastrup 1920-24. I perioden 1919-30 var han med i de danske delegationer der afsluttede luftfartsover-enskomster med andre lande. Tillige virkede han som konsulent i luftfartsspørgsmål for ministeriet for offentlige arbejder 1920-26 og var derefter medlem af luftfartsrådets forretningsudvalg 1926-40. 1941 blev han chef for flådestationen på Holmen og var i forbindelse med denne stilling tillige fra 1945 militær havnekommandant for København. Han fik afsked pr. 1.1.1949, men døde forinden. G. er en af dansk flyvnings pionerer og organisatorer, og hans interesse og arbejde for denne sag kom ikke alene søværnet til gode men også den civile luftfart. Han var 1919-20 formand for Søelieutenantselskabet og fra 1939 til sin død formand for Idrætsforeningen for søværnets officerer.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen præsenterer i dag et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.