C.E. Sonne

C.E. Sonne, Carl Edvard Sonne, 1.12.1804-3.1.1878, kobberstikker. Født i Birkerød, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). S. blev uddannet hos sin far og på kunstakademiet som han besøgte 1819–28. Desuden tegnede han privat hos J. L. Lund. 1826 og 1828 udgav han atten konturætsninger efter arbejder af for det meste jævnaldrende kunstnere som H. V. Bissen, D. Blunck, A. Küchler, M. Rørbye m.fl. På grund af professor J. F. Clemens' høje alder og svagelighed rejste S. 1828 til Parma for der at uddannes videre under den dengang berømte kobberstikker Paolo Toschi. Han modtog en del offentlig rejseunderstøttelse hjemmefra og blev næsten 20 år i Italien hvor han både i Parma og Torino var medarbejder ved de store galleriværker. Efter sin hjemkomst 1847 blev han agreeret ved akademiet, men blev først medlem 1868. S.s grafiske værk består udelukkende i gengivelser af andre kunstneres arbejder, i de sidste 30 år fortrinsvis af populære genremalerier. Kunstforeningen i Kbh., der på en særdeles rundhåndet måde støttede S., udsendte til sine medlemmer seks blade der vandt stor yndest: 1852 Jens Juel og hans kone, 1856 Osteriscene efter W. Marstrand, 1861 en akvatinta Et Maaltid efter C. Bloch, 1862 en akvatinta En Gnier efter N. Simonsen, 1871 Luther i Worms efter Ad. Müller og 1874 Et Besøg efter J. Exner. Desuden kan nævnes Slaget ved Fredericia fra ca. 1852 efter broderens maleri og en akvatinta fra 1859 Abbaten og den spindende pige efter Ernst Meyer. Mest tiltalende er vel nok de raderinger han i en lidt tør, men yderst sober maner udførte til Selskabet for nordisk kunsts udgave af C. F. Harsdorffs værker (1859–71). – Selv om S. gennem sin lærer Toschi var præget af en 1700-tals fagstikkertradition, har han som sine samtidige foretrukket radererarbejdet for den møjsommelige gravstikteknik. På en håndfast, ofte mekanisk og ukunstnerisk måde brillerer han med en ikke ringe teknisk dygtighed. – S. udstillede på Charlottenborg 1826–76. I kobberstiksamlingen findes 39 blade.