F.V. Weinschenck

F.V. Weinschenck, Frederik Vilhelm (Friderich Wilhelm) Weinschenck, 8.10.1802-8.2.1868, landmand. Født i Kbh. (Frue), død på Gunderupgård, begravet i Strandby. W.s far blev 1812 sognepræst i Krummerup ved Næstved, var interesseret i landbrug og forfatter af landøkonomiske afhandlinger. W. uddannedes ved landbruget og blev forvalter hos godsejer Carl Neergaard der hjalp ham frem. 1827 forpagtede han af sin svigerfar Gunderupgård i Himmerland, og 1832 købte han gården hvis tilhørende bøndergods han frasolgte 1842. Han opdyrkede og merglede udstrakte arealer af rå jord, kultiverede enge og moser, anlagde 1852 et stort dampbrænderi, hvorefter han kunne udvide besætningen og yderligere forøge gårdens produktion, og hans veldrevne landbrug gjorde ham kendt som foregangsmand. I sine yngre år drev han en meget omfattende hestehandel, og med den usædvanlige dygtighed han erhvervede som hestekender, i forbindelse med hans levende interesse for sagen, fik han en betydelig indflydelse på hesteavlen særlig i Jylland i 1840'erne og -50'erne da man forsøgte at forbedre landracen ved krydsning med halvblod. W. var en ivrig, krydsningstilhænger, og det skyldtes navnlig ham at regeringen 1843 valgte at indkøbe Yorkshirehingste til oprettelse af et nyt landstutteri. W. blev rådgivende for landstutteriets direktion og beskikkedes 1844 og 1845 til at medvirke ved indkøb af hingste i England. Takket være bl.a. hans sagkundskab lykkedes de første indkøb godt, men man fulgte ikke hans plan om tillige at indføre hopper således at man i fremtiden inden for landets grænser og under egen ledelse kunne fremskaffe det ønskede avlsmateriale, og han deltog ikke i den følgende tids mindre vellykkede indkøb i England. I et skrift Bemærkninger ved Hr. Kammerherre, Landslulmester v. Bardenfleths Erklæring ..., 1848 redegjorde W. for sit syn på landets heste- og kvægavl. 1852 blev han medlem af den ved husdyrloven s.å. oprettede stutterikommission og støttede også her såvel som ved landmandsforsamlingerne og i landbrugspressen den fortsatte krydsningsavl. Endnu 1859 førte han i Ugeskrift for Landmænd (VIII) et forsvar for forædlingen ved hjælp af Yorkshirehingste, men kritikken havde da under ledelse af professor F. V. A. Prosch faktisk fået overtaget i kampen om hesteavlens ledelse, og ved husdyrloven 1862 ophævedes landstutteriet og stutterikommissionen efter at W. havde været med til at anbefale at landhesteracen for fremtiden skulle bevares og udvikles ved sig selv. Eftertiden har været hård i sin dom over krydsningsperioden, og W. har fået sin part af kritikken (se J. Jensen i nedennævnte bog), men det anerkendes at han ved sin sagkundskab og praktiske dygtighed ragede op blandt samtidens hippologer. – 1846 deltog han som suppleant i stænderforsamlingen i Viborg, og han var medlem af Ålborg amtsråd.