Holocaust Mahnmal

I en tale i den tyske Forbundsdag (Bundestag) i januar 1997, påtog den tyske forbundspræsident Roman Herzog sig, på det genforenede Tysklands vegne, ansvaret – men ikke skylden – for det nazistiske regimes omfattende og uhyrlige forbrydelser samt forpligtelsen til at erindre om ofrene herfor. Efterfølgende besluttede den tyske regering i 1998 at lade opføre et statsligt erindringssted fælles for alle ofrene for nazisternes forbrydelser.

Som følge af modvilje fra tysk-jødisk side mod et fælles erindringssted, blev der efterfølgende i stedet etableret fem separate erindringssteder i Berlins centrum. Planlægnings- og byggeforløbet for Holocaust Mahnmal var præget af til tider voldsomme debatter om stedets formål, udformning og finansielle omkostninger i den tyske offentlighed. I 2005 fulgte den officielle indvielse.

Monumentet strækker sig over 19.000 m² og består af 2711 let skrånende steler, støbt i jernbeton i varierende højder. Mellem stelerne er der 0,95 m smalle gange.

Monumentet blev skabt af den amerikanske arkitekt Peter Eisenman og opført i i årene fra 2003 til 2005 som erindring om de 6 millioner jøder, der blev dræbt under holocaust. Området omfatter desuden en underjordisk udstilling (Ort der Information), som blandt andet dokumenterer udvalgte jødiske familiers skæbne.

Tallet 2711 har ingen symbolsk betydning fra Peter Eisenmans side. Alligevel er antallet blevet genstand for forskellige fortolkninger. Eisenman selv argumenterede for, at en så meningsløs forbrydelse som holocaust kun ville kunne mindes på "a place of no meaning", det vil sige på "et sted uden mening." Andre har imidlertid tolket stelerne som gravsten eller sarkofager lig med soldater- eller krigergrave. De smalle gange mellem stelerne, der kun giver plads til én person ad gangen at passere, blev fortolket som udtryk for ensomhed, der skal fremme fordybelse og empati hos de besøgende.

Andre offergrupper for det nationalsocialistiske regimes forbrydelser følte sig dermed glemte og udelukket. Derfor blev der i nærheden i Berlins centrum efterfølgende opført monumenter for andre grupper af ofre for regimets forbrydelser.

I Tiergarten blev der indrettet erindringssteder for Sintier og romaer, udført af den israelske billedhugger Dani Karavan (1930-2021).

For homoseksuelle, blev der opført et erindringssted udført af kunstnergruppen Elmsted & Dragsted, der består af danske Michael Elmsted (født 1961) og norske Ingar Dragsted (født 1969) og senest for de mange, der af nazisterne blev kaldt "asociale".

Et stykke derfra blev der i Tiergartenstrasse etableret et erindrings- og informationssted til minde om de mindst 100.000 ofre for nationalsocialisternes såkaldte Euthanasie ('nådesdød').

• jødedom
• antisemitisme
• nationalsocialisme
• holocaust
• Jüdisches Museum Berlin
• 2. Verdenskrig
• Tysklands historie fra 1933