Harry Haurowitz

Harry Haurowitz, Harry Valentin Harald Haurowitz, 18.11.1799-6.7.1882, læge. Født i Slesvig, død i Gmunden, begravet i Wien. H. kom som barn med sine fattige forældre først til Odense, senere til Kbh. og bestemtes til barberkirurgisk uddannelse, men blev på grund af sin tidligt viste begavelse ved M. L. Nathansons understøttelse student 1817, privat dimitteret, og dyrkede derefter medicinen. Som student blev han 1821–22 skibskirurg på et togt til Vestindien og fungerede 1822–25 som medicinsk kandidat på J. D. Herholdts afdeling på Frederiks hospital. 1823 tog han medicinsk eksamen og blev 1825 epidemilæge i Hillerød (under en tyfusepidemi), men forlod snart derefter landet, følgende et opråb til fremmede læger fra den russiske regering. I Rusland konverterede han fra jødedommen til den græskkatolske tro. 1825 ansattes han som kredslæge i guvernementet Saråtov og virkede der da koleraen 1830 første gang nåede landet. I et senere (1836) offentliggjort skrift har han beskrevet epidemien. 1831 forflyttedes han til en stabslægepost i Zarskoje-Zelo, gjorde her bekendtskab med storfyrst Konstantin og zar Nikolaus I og steg til bestandig højere og indflydelsesrigere stillinger, indtagende og rigt begavet som han var. 1837 blev han livlæge hos storfyrsten, der 1857 blev storadmiral, og var stadig dennes højtbetroede rådgiver og fortrolige. 1840 blev han æresdoktor ved akademiet i St. Petersborg og året efter medlem af Kgl. med. selskab i Kbh. Han ledsagede storfyrsten på dennes mange sørejser og vandt derved stor indsigt i flådemedicinalvæsenet, hvilket senere kom den russiske marine til gode, navnlig efter at han 1854 var blevet generalstabslæge for den baltiske flåde og 1859 overinspektør for marinens medicinalvæsen. 1864 trak han sig tilbage fra aktiv tjeneste. Han tog bolig i Wien, men stod fremdeles til tjeneste for den russiske regering og sendtes af denne 1865 til Nordamerika for at undersøge de under borgerkrigen foretagne sanitetsreformer i unionshæren. Resultaterne blev offentliggjort 1868 på tysk og senere oversat til russisk og dansk og bidrog yderligere til at styrke hans autoritet på det militære medicinalvæsens område. I Wien syslede han flittigt med litterære arbejder, offentliggjorde 1871 et større naturfilosofisk skrift Die organische Entwicklung des Menschen nach der neuesten Naturforschungen. -(Russisk) statsråd 1845. (Russisk) gehejmeråd 1873.