Janus Garde

Janus Garde, Janus August Garde, 22.12.1823-23.5.1893, søofficer, guvernør. Født i Farum, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). G. blev kadet 1837, sekondløjtnant med Gerners medalje 1844, blev umiddelbart derefter udkommanderet med fregatten Thetis til Marokko i den af faderen kommanderede eskadre og var 1846– 47 med briggen Mercurius til Guinea og Vestindien. I krigsårene var han 1848 med fregatten Bellona, 1849 med korvetten Valkyrien på blokade og 1850 med dampskibet Skirner. 1851 forfremmedes han til premierløjtnant og var 1853– 55 fører af postdampskib. 1856 var han med barkskibet Saga der som vagtskib i Sundet havde post på Helsingørs red. Her lykkedes det ham, mens chef og næstkommanderende var fra borde, i en pludselig opkommende storm 22.11. at redde skibet, idet han fik sat sejl inden det drev på land, og klarede Kronborgpynten. 1857-60 førte han barkskibet Birgitte Melchior på Australien og Kina. Ved sin hjemkomst herfra blev han havnekaptajn i Kbh. og afgik derfor fra søetaten med kaptajnløjtnants karakter. Kort efter blev han medlem af sø- og handelsretten, og 1869 fik han kaptajns karakter. Som havnekaptajn gennemførte han forskellige store arbejder, bl.a. anlægget af Refshaleøen og bygningen af en ny Knippelsbro. 1872 forlod han denne stilling hvor han havde gjort fortrinlig fyldest for at overtage stillingen som guvernør over De danskvestindiske øer. Han viste sig også her som en myndig og dygtig mand der udrettede meget til gavn for øerne, bl.a. ved forbedring af St. Thomas havn og ved anlæg af et fællessukkerkogeri på St. Croix. Under hans embedstid indtraf i okt.1877 det alvorlige negeroprør på St. Croix som han imidlertid dæmpede med fast hånd uden at modtage den tilbudte hjælp fra Puerto Rico og fra tililende fremmede orlogsskibe. Hans optræden ved denne lejlighed blev her hjemme stærkt kritiseret, men i Vestindien blev den fuldt påskønnet. 1881 trak han sig tilbage fra guvernørstillingen og levede resten af sit liv i Kbh. Her havde han tidligere været virksom ved dannelsen af Dansk forening for lystsejlads hvis formand han var 1886-89. Han var ligeledes en af stifterne af Foreningen til fiskeriets fremme og fra 1886 medlem af bestyrelsen for Store nordiske Telegrafselskab. Han sendtes 1889 som den danske regerings repræsentant til den internationale søfartskongres i Washington. – Kammerherre 1876.