Johan Wilhelm Cornelius Krieger, 17.4.1788-7.3.1857, søofficer. Født i Kbh. (Holmens), død på Vosnæsgård, begravet i Skødstrup. K. blev kadet 1799, sekondløjtnant 1805, premierløjtnant 1809, kaptajnløjtnant 1816, kaptajn 1825, kommandørkaptajn 1839 og kommandør 1842. – 1807 var han med fregatten Frederiksværn der 14.8. efter en kamp ved Vinga i Kattegat mod en overlegen engelsk styrke måtte overgive sig, og derefter 1807–08 med linjeskibet Prins Christian Frederik der blev ødelagt ved Sjællands Odde 22.3.1808. Han var derefter i engelsk fangenskab i Reading i ca. et år. Efter en kort tid at have gjort tjeneste ved Kbh.s defension var han 1809–10 næstkommanderende i briggen Kiel ved Norge. 1811 kommanderede han kanonbådsdivisionen ved Korsør og var ISHIS med linjeskibet Pultusk i Scheldeflåden. 1814 ledsagede han Frederik VI til Wien under kongressen. 1816–20 var han à la suite og førte fregatskibet Foreningen på Vestindien. Efter atter at være trådt i nummer var han chef for vagtskibsposten først ved Altona og senere i Sundet, 1823–34 chef for briggen St. Jan til Vestindien og New York og 1833 chef for korvetten Galathea til Middelhavet, hvorfra han hjemførte en del af Bertel Thorvaldsens kunstværker til Christiansborg og Frue kirke. 1842 blev han, der fra 1835 ejede Vosnæsgård ved Skødstrup, deputeret i den jyske stænderforsamling og 1847 chef for 1. division. 1850 var han medlem af generalkrigsretten i anledning af Eckernförde-affæren og n.å. af kommissionen om Gammelholms flytning. Han fik 1851 sin afsked med kontreadmirals karakter og trak sig derefter tilbage til Vosnæsgård. – Kammerjunker 1815. Kammerherre 1842.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen præsenterer i dag et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.