Peter Norden Sølling

Peter Norden Sølling, 13.9(kbg. fejlagtigt 1.).1758-7.2.1827, søofficer. Født i Kristiansand, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens). S. var kun et år gammel da faderen, der var indrulleringschef i Kristiansand, blev afskediget fra denne tjeneste og derfor vendte tilbage til Danmark. 1764 flyttede moderen med sine børn fra manden og tog bopæl i Nyborg. S. blev kadet 1771, sekondløjtnant 1776, premierløjtnant 1783, kaptajnløjtnant 1789, kaptajn 1796, kommandørkaptajn 1804 og kommandør 1812. Allerede som kadet gjorde han 1774–76 sin første rejse med et af Asiatisk Kompagnis skibe til Indien og Kina, og 1777 sejlede han atter til Ostindien som styrmand og fortsatte i denne tjeneste som fører for Kastellet Dansborg og Arveprinsen af Augustenborg. 1797 blev han fører for et stort fuldskib Henriette, bestemt til Ostindien. Han fik imidlertid i Nordsøen nogle havarier der tvang ham til at søge ind på Themsen hvor han blev syg og måtte gå i land. Det var en stor skuffelse, men S. fik et uventet udbytte af sit ufrivillige ophold idet han lagde mærke til nogle ualmindelig velsejlende og sødygtige dæksbåde der efter hans mening måtte egne sig til lodsbåde ved Norges kyst hvor lodserne hidtil kun havde brugt åbne både. Han købte en sådan båd, tog den med hjem og gjorde et stort arbejde med at forbedre den og afpasse den til norske forhold. Efter nogen tids forløb satte han to både under bygning i hvilke der var foretaget så mange ændringer at de ganske må regnes som S.s egen konstruktion. Disse både, "Søllingske Lodsbaade", viste sig fortrinlige og indførtes mange steder i Norge, hvortil S. selv var flyttet for personlig at lede byggeriet. 1806 blev han indrulleringschef og overlods i Frederikshalddistriktet, og 1808–14 havde han kommandoen over kyst-forsvaret fra Østerrisør til Kristiania. Febr. 1814 rejste S. til Danmark for at søge ansættelse her. Under ventetiden gjorde han med to af sine lodsbåde et forsøg på havfiskeri i Nordsøen. Resultatet blev ikke særlig godt, men forsøget har sin interesse som det første der er gjort herhjemme med større søgående fartøjer. 1817 blev han vaterskout (mønstringsbestyrer) i Kbh. og fik derved lejlighed til at se, i hvilken nød og elendighed sømændene befandt sig efter krigen. Han fik af kongen nov. 1819 tilladelse til at opstille en bombe, indrettet til en sparebøsse, på skippernes lavshus. Med utrolig energi fik han i en pengeknap tid i løbet af få år samlet så meget ind at han kunne købe hus til stiftelsen, Bombebøssen, det endnu eksisterende alderdomshjem for gamle sømænd.