Th. B. Wernøe

Th. B. Wernøe, Thorvald Benedict Wernøe, 15.3.1884-20.12.1936, læge. Født i Vejerslev, Viborg amt, død i Kbh., begravet i Hellerup. W.s livsbane formede sig ejendommeligt og var udtryk for hans higende natur. Han blev student 1904 fra Randers og medicinsk kandidat 1910. Efter turnusuddannelsen begyndte han at praktisere i Øster Marie på Bornholm og var sygehuslæge i Neksø 1914-21. Han kastede sig derpå over studiet af nervesygdommene, var 1921-23 reservelæge på Frbg. hospitals nerveafdeling og fuldendte uddannelsen på Rigshospitalet som Viggo Christiansens nære elev, først som 1. assistent på den neurologiske poliklinik 1925-29 og derpå 1930-33 som 1. reservelæge på den nyoprettede neurologiske afdeling. Siden praktiserede han som nervelæge i Kbh. 1920 havde han desuden taget embedslægeeksamen. – Det var teoretiske overvejelser i forbindelse med iagttagelser under en børnelammelsesepidemi på Bornholm der ansporede W. til at slå ind på studier over nervesystemet. Med ildhu fortsatte han, samtidig med sin uddannelse, disse studier som frivillig assistent på universitetets zoofysiologiske laboratorium hvor han, som A. Kroghs elev, fuldendte sit doktorarbejde Viscerocutane Reflexe, 1925. W.s videnskabelige arbejde var stedse helliget de problemer der var anslået i disputatsen: det (til de indre organer knyttede) vegetative nervesystems refleksforhold, navnlig de fænomener der kan aflæses på legemets overflade som følge af ændringer i de vegetative centrers funktion, problemer som ikke er uden slægtskab med moderne akupunkturanskuelser og deres tydning. Resultaterne der altid var originale og inciterende, om end diskutable, nedlagdes foruden i mindre afhandlinger i Et diagnostisk System til Erkendelse af Lidelser i det vegetative Nervesystem, 1931 og Smertens Diagnostik, 1935. 1931-33 var W. formand for Neurologisk selskab, 1933-34 for selskabet for eksperimentel og anvendt terapi.