Endogen infektion er infektion med mikroorganismer, der normalt findes som en del af menneskets normalflora, fx på huden, i munden og i tarmen. Bakterier er den hyppigste årsag til endogen infektion, men gærsvampen Candidakan også være en årsag.
Endogene infektioner forekommer ofte i den del af kroppen, hvor en given mikroorganisme normalt findes, men infektionerne kan også udvikles i organer, hvor den inficerende mikroorganisme ikke normalt findes. Det er tilfældet ved blærebetændelse, som skyldes tarmbakterier, der kommer op i urinrøret fra endetarmen.
Alvorlige endogene infektioner ses ofte hos personer med nedsat immunforsvar. En stor del af de infektioner, der ses hos hospitalsindlagte personer, er endogene infektioner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.