Th. Trautner

Th. Trautner, Theodor Martinus Trautner, 27.7.1838-17.3.1903, læge. Født i Sorø, død i Odense, begravet sst. T. blev student 1858 fra Sorø akademis skole og 1865 medicinsk kandidat. Under krigen 1864 var han militær underlæge og udmærkede sig i så høj grad, navnlig i Dybbølskanserne, ved sin utrættelighed og uforfærdethed at han, skønt ung student, efter regimentets indstilling dekoreredes med ridderkorset. Efter embedseksamen fungerede han som kandidat ved Almindelig hospital og nedsatte sig 1866 som praktiserende læge i Bogense. Her vandt han hurtigt stor anseelse, ikke blot som en dygtig læge og hygiejniker, navnlig under en heftig tyfusepidemi, men også ved sine ideale bestræbelser. Han arbejdede for fremme af husflidssagen og fik derfor husflidsselskabets sølvmedalje (1878), men størst betydning havde hans energiske kamp for at forbedre sundhedsplejen og sygeplejen på landet. Han udgav 1881 en praktisk Vejledning i Sundhedspleje og Sygepleje for Landboere og andre og fik hurtigt stiftet sygeplejeforeninger rundt om i provinserne så at denne institution der også støttedes af staten, efterhånden fik stor betydning. Fra 1882 fungerede han som regeringens konsulent i denne sag. Også for sygekassevæsenets fremme virkede han med stor iver og foretog med regeringens understøttelse gentagne rejser til udlandet til nærmere undersøgelser deraf. 1881 blev han stiftsfysicus i Fyns stift og kunne derefter med medicinalautoriteternes stempel udfolde sin social-reformatoriske og filantropiske virksomhed. I stadig videre omfang blev der lagt beslag på hans arbejdsevne og arbejdsvillighed. Han tog med energi del i bestræbelserne for organisation af arbejderforsikring, for fremme af ædruelighed og senere i arbejdet til tuberkulosens bekæmpelse. Han tilvejebragte bl.a. en særdeles god sygelighedsstatistik over tuberkulosen i Fyns stift. Også inden for sin stand modtog han adskillige tillidshverv, var således 1883–89 formand for Den danske lægeforening.