V. Meisen

V. Meisen, Valdemar Meisen, 20.7.1878-18.4.1934, læge. Født i Randers, død i Kbh., urne på Bispebjerg. M. blev student 1896 fra Randers og tog lægeeksamen 1903, havde tidligt interesse for kirurgien og skaffede sig en alsidig uddannelse heri. Efter kandidat- og turnustjeneste ved forskellige københavnske hospitaler og Kbh.s kirurgiske poliklinik var han 1908-09 assistent ved Frederiks hospitals røntgenklinik hos Poul V. Kuhn Faber (1865-1912); i disse år skrev han disputatsen Bidrag til Belysning af Røntgenstraalernes Virkninger på hyperplastiske Væv, især paa maligne Svulster. En klinisk-experimentel Undersøgelse som han forsvarede for doktorgraden 1909; arbejdet var svagt og blev hårdt angrebet af røntgenologen J. F. Fischer (1868-1922). M. var 1909-13 ansat ved kirurgisk afd. I på kommunehospitalet, dettes kirurgiske poliklinik, dets patologiske institut og sektionsstue og 1913-17 reservekirurg på Sundby hospital hos Kristian Poulsen (1854-1931), var derefter visitator ved kommunehospitalet og afdelingslæge ved Kbh.s kirurgiske poliklinik hvis chef han blev 1924 og var 1927-30 chef for Sundby hospitals kirurgiske poliklinik. Han foretog flere studierejser, bl.a 1917 for at se krigskirurgien ved den engelske front, men stilede trods fyldig uddannelse og ubestridelige kirurgiske evner forgæves mod en københavnsk overkirurgplads. Han havde tidligt begyndt kirurgisk praksis og privatklinik, og med basis i sin store polikliniske erfaring lykkedes det ham at gøre en god indsats i dansk kirurgi idet han 1925 udefra optog og her hjemme indførte injektionsbehandlingen af åreknuder og deres tit invaliderende følgesygdomme der ikke tidligere var tilstrækkeligt påagtede. M. blev på disse felter en foregangsmand; sin meget store erfaring meddelte han i talrige inciterende foredrag og tidsskriftartikler samt i sin bog 1930 Varicer og Hämorrhoider (udkom tillige på engelsk og spansk). M. nærede tidligt stor interesse for lægevidenskabens historie hvilket optog ham stedse mere, og hvori han inspireredes af Vilh. Maar; de fleste af hans altid klart og underholdende skrevne, men ikke særlig dybtgående afhandlinger er samlede i ét bind (1933) Medicinsk historiske Afhandlinger og Portrætter hvoraf blandt de bedste skal nævnes afhandlingen fra 1923 om ovariotomiens historie i Danmark. Med sin oversættelse fra latin 1929 af Harveys bog om opdagelsen af blodets kredslob hvorved ét af den medicinske litteraturs hovedværker gjordes tilgængeligt for danske læger indlagde M. sig stor fortjeneste. I anledning af universitetsbibliotekets 450 års jubilæum 1932 redigerede han det biobibliografiske værk Prominent Danish Scienlists hvori flere bidrag af ham selv. Sammen med bibliotekar Knud Larsen (1895-1981) udgav han 1933 Stenoniana I hvor hans udmærkede første Niels Stensen-forelæsning i Kbh.s medicinske selskab findes. I Dansk biografisk Leksikon har M. skrevet en del artikler fra A til C; til sin død var han en initiativrig sekretær i Dansk medicinsk-historisk selskab.